B酶rne酶jne skal have dagslys
Forsker afliver en udbredt teori, der skulle forklare, hvorfor s氓 mange bliver n忙rsynede. I stedet peger han p氓, at 酶jet skal have dagslys, og at det skal ske, mens vi er b酶rn.
Antallet af n忙rsynede stiger s氓 voldsomt i disse 氓r, at forskere ligefrem taler om en epidemi. Halvdelen af jordens befolkning forventes s氓ledes at v忙re n忙rsynede om 30 氓r.
-De f忙rreste ved, at n忙rsynethed er en verdensomsp忙ndende sygdom, som er i hastig v忙kst, og at den vil medf酶re store individuelle og samfunds酶konomiske udgifter, siger Kristian Lundberg.
Han er ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut p氓 海角社区 samt p氓 Odense Universitetshospital, og if酶lge ham er der grund til at tage udviklingen alvorligt.
Lidelse kan have konsekvenser
-I Danmark t忙nker vi nok ikke p氓 n忙rsynethed som en sygdom. Men man skal v忙re opm忙rksom p氓, at hvis man er n忙rsynet, er man i risikogruppen for at udvikle en r忙kke andre 酶jensygdomme, fort忙ller Kristian Lundberg.
Det drejer sig f酶rst og fremmest om gr酶n st忙r, gr氓 st忙r og nethindel酶sning, som kan f酶re til markant synsneds忙ttelse og i sidste ende blindhed.
Mens det i Danmark er cirka hver fjerde, der skal bruge briller for at kunne tyde vejskiltene eller l忙se underteksterne i fjernsynet, er tallene betydeligt h酶jere i andre dele af verden. I flere lande i Asien eksploderer udviklingen, og op imod 90 procent af de yngre generationer er n忙rsynet.
Stort problem p氓 verdensplan
Ingen ved pr忙cist, hvorfor antallet af n忙rsynede er eksploderet over de seneste 氓rtier, men p氓 verdensplan ventes udgifterne til behandling at stige markant, og allerede i dag lider mange millioner under, at de ikke har adgang til briller eller laserbehandling.
Men m氓ske kan den udvikling vendes med ret enkle midler.
Det tyder det p氓, efter at Kristian Lundberg netop har forsvaret en ph.d.-afhandling om n忙rsynethed, som giver forskerne ny viden.
Fulgte b酶rn i seks 氓r
I afhandlingen g酶r han op med en udbredt teori om, at fysisk aktivitet kan forebygge n忙rsynethed hos b酶rn og unge.I de mest omfattende studier, der hidtil er foretaget 鈥 ogs氓 p氓 internationalt plan 鈥 har han og en r忙kke kolleger s氓ledes fulgt mere end 300 b酶rn i seks 氓r for at se, hvorvidt der var en sammenh忙ng mellem deres fysiske aktivitet og udviklingen af n忙rsynethed.
B酶rnene var udstyret med en avanceret form for skridtt忙llere, s氓 Kristian Lundberg ikke kun m氓lte deres aktivitet men ogs氓 intensiteten i deres anstrengelser.
Teori kan afvises
-På forhånd havde vi en forventning om, at flere af de børn der ikke var så aktive, ville udvikle nærsynethed sammenlignet med dem, der dyrkede mere motion. Men der var ingen sammenhæng, og netop fordi vores studier er ret omfattende, betyder det, at vi nu kan lægge den teori på hylden, konstaterer 海角社区-forskeren.Som led i sin afhandling har han desuden systematisk gennemgået samtlige de studier, som internationale forskere tidligere har foretaget i relation til fysisk aktivitet og forebyggelse af nærsynethed.
Teorien har været, at en øget blodgennemstrømning måske havde en gavnlig indvirkning på øjet, og ganske vist peger et par af studierne på, at udendørs motion kan have en positiv indflydelse.
鈥Vi tror p氓, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt
Men en nærmere analyse fra Kristian Lundberg viser, at ingen af undersøgelserne kan konkludere, at både inden- og udendørs aktiviteter har en effekt.
Sammenholdt med sine egne studier vurderer han derfor, at det slet ikke er den udendørs aktivitet, som har en præventiv virkning. Det er derimod det udendørs ophold og lys, og derfor er det vigtigt for børn og unge at være udenfor.
-Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt, fortæller Kristian Lundberg og tilføjer, at der er flere teorier om, hvorfor lyset kan have en positiv indflydelse.
Lys er vigtigt
En af dem er, at når lyset rammer øjet, sætter det gang i en række biokemiske signaler, der blandt andet frigiver stoffet domapin, som hæmmer væksten af øjet. Og det nærsynede øje er netop kendetegnet ved, at det har vokset sig for stort.En anden teori er, at man træner øjet i at se langt, når man er udenfor, forstået på den måde, at øjet får synsindtryk fra objekter på længere afstand.
Eftersom nærsynethed som regel udvikles i børne- og ungdomsårene, mens øjet stadig vokser, kan voksne ikke udnytte den nye viden til egen fordel.
45 minutter om dagen
-Men til gengæld kan de være med til at mindske risikoen for, at deres børn udvikler nærsynethed ved at sørge for, at de kommer udenfor, påpeger Kristian Lundberg.Han tilføjer, at allerede 45 minutters dagligt udendørs ophold sandsynligvis kan nedsætte og i nogle tilfælde forebygge børns grad af nærsynethed.
Antagelsen om, at manglende dagslys har en negativ effekt, kan også forklare, hvorfor mange asiatiske børn udvikler nærsynethed, mens sygdommen kun forekommer i mindre grad i Afrika.
鈥I Sydkorea har flyvev氓bnet problemer med at finde egnede kandidater, fordi stort set alle fra de nye 氓rgange har en eller anden grad af n忙rsynethed
H氓ber p氓 mere forskning
Vidste du at:聽
Nærsynethed også kaldes myopi. Det er den hastigst stigende øjensygdom i verden, og gennem årene har øjenlæger har haft flere teorier om årsagen til lidelsen:
- At den var genetisk betinget
- At den skyldtes meget læsning, og at det forklarede, hvorfor flere studernede end landarbejdere var nærsynede
- At brugen af computere og andet nærarbejde forstærkede tendensen til nærsynethed.
- At den skyldtes fysisk inaktivitet
M酶d forskeren
P氓 海角社区 er Kristian Lundberg tilknyttet Forskningsenheden for Oftalmologi ved Klinisk Institut. Hans ph.d.-afhandling, som hedder 鈥漈he CHAMPS Eye Study鈥, er p氓 verdensplan den hidtil mest omfattende om n忙rsynethed og fysisk aktivitet.