Betongr氓 minder
I dag betragter de fleste bunkerne langs den jyske vestkyst som dansk kulturarv. De er langtidsholdbare levn fra 2. Verdenskrig, men ogs氓 symboler p氓 Nazi-Tysklands fald og demokratiets sejr over fascismen
Gr氓 beton er en del af landskabet langs den jyske vestkyst. I sandet mellem himmel og hav ligger rester af de bunkers, som den tyske v忙rnemagt byggede for at gardere sig mod en invasion fra havet under 2. Verdenskrig.
Inden for det seneste 氓r er over 100 bunkers revet ned. F忙lles for dem var, at de l氓 i vandkanten og blev vurderet som farlige, fordi vind, vejr og saltvand havde slidt betonen og blotlagt rustne armeringsjernpigge, som badeg忙ster kunne komme til skade p氓.
Der er dog stadig mange bunkers langs vestkysten og gamle tyske bef忙stningsanl忙g andre steder i Danmark.
- Der har v忙ret en del debat om fjernelsen af de bunkers, som l氓 i vandkanten og var til fare for de badende. Men hvert eneste 氓r forsvinder der andre hist og pist, og dem bliver der ikke snakket om. Det er en skam, for bunkerne er ikke bare blevet en integreret del af landskabet, de er ogs氓 de sidste fysiske levn fra Bes忙ttelsen, som vi kan opleve uden for museerne, siger historieprofessor Martin Rheinheimer.
Han er en af hovedkr忙fterne bag bogen 鈥滲unkers 鈥� Atlantvoldens perspektiver i Danmark鈥�. I den belyser otte historikere 鈥� alle med tilknytning til Center for Maritime og Regionale Studier p氓 海角社区 i Esbjerg 鈥� bunkerne fra forskellige perspektiver. De skriver blandt andet om den historiske baggrund for Atlantvolden, som kystbef忙stningsanl忙gget kaldes, om det praktiske arbejde med at organisere byggeriet og om bunkernes betydning for eftertiden.
Forsvarsv忙rk og prestigeprojekt
听- De danske bunkers er en del af Atlantvolden, der str忙kker sig langs den europ忙iske kyst fra Nordnorge til Sydfrankrig. Tyskerne byggede mere end 12.000 bunkers, og set som et sammenh忙ngende forsvarsanl忙g er det p氓 st酶rrelse med Den Kinesiske Mur, siger Martin Rheinheimer, som i bogen peger p氓, at der fra tysk side ikke blot var tale om et forsvarsv忙rk, men ogs氓 om et prestigeprojekt, som skulle symbolisere Det Tredje Riges overlegenhed.
Som forsvarsv忙rk virkede Atlantvolden som bekendt ikke efter hensigten. Europa har her i sommer markeret 70 氓rs dagen for den D-dag, hvor de allierede tropper gik i land i Normandiet. Set i det lys er bunkerne symboler p氓 Det Tredje Riges Fald og p氓 demokratiets over fascismen. Men de vidner ogs氓 om national ydmygelse af besatte lande.
- I dag opfattes bunkerne dog mere og mere som historiske mindesm忙rker - og en vigtig del af dansk historie. De generationer, der oplevede Bes忙ttelsen, udd酶r, og de n忙ste generationer vil ikke se bunkerne som kontroversielle. De vil i h酶jere grad se dem som en fascinerende del af den danske kulturarv end som tyske efterladenskaber, der sk忙mmer naturen, siger Martin Rheinheimer.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Foto: Martin Rheinheimer听
听
听