Nogle personer oplever stemmehøring efter belastende situationer, mens andre ikke gør. Stemmehøring forekommer også ved depression, mani, autisme, PTSD, personlighedsforstyrrelser samt psykoselidelser som skizofreni. Andelen blandt unge i Danmark er ukendt, men i England anslås det, at 5–7,5% af 13–18-årige oplever en grad af stemmehøring. Stemmehøring er ofte forbundet med skam, som kan forværre forpinthed og hæmmer recovery
ECHO behandlingen bygger Compassion Focused Therapy (CFT) og en manual udarbejdet af Charlie Heroit- Maitland (Heriot-Maitland et al., 2023). Pårørende spiller en central rolle, men oplever ofte manglende inddragelse, og både klinikere og forældre kan mangle viden og mod til at tale åbent om stemmer. Projektet undersøger den kliniske anvendelighed af en
CFT-behandling med tæt inddragelse af omsorgspersoner. Studiet anvender et spejldesign, hvor den unge er sin egen kontrol gruppe. Deltagere: 60 unge (13-18 år) med stemmehøring som er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien, og 20 med nydiagnosticerede skizofreni (18-21 år) tilknyttet Voksenpsykiatrien. Resultaterne vil blive offentlig gjort i relevante fora.
Hypoteser:
- Sværere psykotiske symptomer er forbundet med mindre kontrol over stemmehøring.
- Sværere psykotiske symptomer er forbundet med dårligere social funktion og lavere livskvalitet.
- CFT forbedrer kontrol over stemmehøring.
- CFT forbedrer social funktion.
- CFT reducerer forpinthed ved stemmehøring.
- Unge med svær stemmehøring adskiller sig ikke fra skizofrenipatienter på de centrale mål for socialkognition og stemmekontrol.