The Lancet: 90-årige klarer sig måske bedre mentalt i dag end tidligere
Dansk studie udfordrer spekulationerne om, hvorvidt den øgede levetid skyldes at flere meget svage og dårligt fungerende ældre overlever længere.
90-årige i dag har en bedre mental status end personer på samme alder havde for et årti siden, dette er konklusionen på et dansk studie, der netop er blevet publiceret i The Lancet.
En gruppe forskere under ledelse af professor Kaare Christensen ved º£½ÇÉçÇø har undersøgt, hvordan to fødselsårgange (1905 og 1915) klarede sig, da de var blevet over 90 år gamle. Studiet viser, at personer født i 1915 både havde en tredjedel større chance for at blive 95 år gamle - og at de klarede sig betydeligt bedre i adskillige tests.
Selv når der justeres for ændringer i uddannelsesniveau imellem årgangene, klarer 1915 årgangen sig stadig bedre med hensyn til de kognitive mål. Dette tyder på at ændringer i andre faktorer så som ernæring, infektionssygdomme, arbejdsmiljø, intellektuel stimulation og generelle levevilkår også spiller en væsentlig rolle mht. forbedret kognitiv formåen.
Original artikel
The growing population of oldest-old: No evidence of a failure of success.
, , Anna Oksuzyan, Troels Steenstrup, , , Matt McGue, James W Vaupel.
Lancet. 2013 Juli.