Dette projekt er en del af Simone Snitg氓rd Rosendal Nielsens Ph.D. projekt

滨苍诲濒别诲苍颈苍驳听
P氓 verdensplan lever mere end 200 millioner mennesker med osteoporose. Siden 2002 har osteoporose v忙ret en anerkendt sygdom i Danmark og det sk酶nnes at op mod 650.000 borgere i Danmark har osteoporose. Derfor er frakturer i Danmark ogs氓 relativt hyppige. Disse forringer livskvaliteten og arbejdsevnen, giver smerter, 酶ger risikoen for d酶dsfald osv. For at undg氓 dette er det vigtigt med den rette behandling og rette varighed. Netop denne problemstilling besk忙ftiger det aktuelle projekt sig med.
贵辞谤尘氓濒
贵辞谤尘氓濒et er at udvikle et evidensbaseret klinisk redskab (en epigenetisk profil), som kan benyttes til at forudsige, hvilke patienter der kan pausere deres alendronat behandling uden at 酶ge risikoen for knogletab og evt. brud, og hvilke der b酶r forts忙tte med behandling.
Baggrund
Osteoporose er for氓rsaget af en ubalance mellem den naturlige nedbrydning og opbygning af knoglen. Den mest anvendte behandling af osteoporose best氓r i at bremse nedbrydningen af knoglen. Til denne behandling anvendes ofte bisfosfonater. Det hyppigst anvendte bisfosfonat er alendronat. Bisfosfonater binder meget kraftigt til kalk, og netop derfor binder det til og optages i knoglen. Den eneste celle i kroppen, der kan nedbryde knoglen, er osteoklasten. Alendronat optages af osteoklasten n氓r den nedbryder knoglen og det f酶rer til, at osteoklasten stopper knoglenedbrydningen. Denne type medicin har vist sig at v忙re effektiv til at reducere risikoen for knoglebrud. Ved langvarig behandling (fx med alendronat) kan der dog opst氓r komplikationer s氓som atypiske brud p氓 l氓rbenet. 脜rsagen til disse atypiske brud p氓 l氓rbenet er usikker. Man har fors酶gt om midlertidige stop i behandlingen med alendronat kunne forhindre denne type brud, men resultaterne var ikke entydige og kr忙ver derfor yderligere unders酶gelser. Dette vil det nuv忙rende projekt bidrage til. Desuden vides det ogs氓, at alendronat og andre bisfosfonater ikke er lige effektive hos alle patienter. Netop dette kan ogs氓 have betydning for om en pause i behandlingen er gavnlig for alle patienter. Men p氓 nuv忙rende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige hvem det er. Dette vil det aktuelle projekt fors酶ge at r氓de bod p氓, ved at udvikle et evidensbaseret v忙rkt酶j baseret p氓 epigenetik (modificeringer p氓 DNA鈥檈t der afg酶r om gener er t忙ndt eller slukket).
Det aktuelle projekt
Projektet er en del af et st酶rre nationalt klinisk studie som samlet set forl酶ber over en 5-氓rig periode. Projektet 酶nsker at forbedre behandlingen af osteoporose baseret p氓 dokumenteret viden. I det aktuelle 3-氓rige ph.d.-projekt vil effekten af behandlingsstop med alendronat efter langvarig behandling blive unders酶gt, bl.a. ved fors酶g i laboratoriet, hvor osteoklasters f酶lsomhed over for alendronat unders酶ges.
Involvering af patienter og p氓r酶rende
Ph.d.-projektet er en del af den eksplorative del af ALEXIS projektet. I ph.d.-projektet indg氓r 70 ud af de i alt 1400 kvinder med osteoporose (efter overgangsalderen) som f酶lges i 3 氓r. For at kunne deltage i ALEXIS skal patienterne have v忙ret i behandling med alendronat i mindst tre 氓r uden knoglebrud eller i mindst fem 氓r, hvor de ikke har haft knoglebrud de seneste tre 氓r. De 1400 patienter randomiseres til enten at forts忙tte eller stoppe behandlingen med alendronat.听
Fremtidsperspektiv
Anvendelse af den epigenetiske profil vil kunne muligg酶re mere individualiseret behandling af osteoporose patienter end det er muligt i dag. Efter l忙ngerevarende alendronat behandling vil en patient kunne f氓 taget en blodpr酶ve for at bestemme denne patients epigenetiske profil. Den kan s氓 sammenlignes med den profil som er blevet defineret ud fra det aktuelle projekt. Herved vil den behandlingsansvarlige l忙ge og patienten selv vide om behandlingen med alendronat b酶r forts忙tte eller om den kan afsluttes. Derved sikrer man sig, at patienterne modtager den behandling, der passer bedst til deres situation, og at det sker p氓 et evidensbaseret grundlag.听 听
