Cytogenetisk laboratorium modtager pr酶ver til unders酶gelse for h忙matologiske sygdomme, eksempelvis leuk忙mi, fra hele Region Syddanmark.
Analysering af kromosomer, som er kerneopgaven i cytogenetisk laboratorium, er en specialfunktion for bioanalytikere, der kr忙ve flere 氓rs opl忙ring at kunne mestre. Pr酶verne kan modtages i form af knoglemarv, blod og v忙v, som f.eks. lymfeknuder.
Knoglemarv udtages fra patienten (2-5 ml) og blandes med et v忙kstmedie. Mediet giver optimale betingelser for cellev忙kst og celledeling af de hvide blodlegemer i pr酶ven.
N氓r pr酶vematerialet ankommer til cytogenetisk laboratorium tildeles det et nummer, som f酶lger pr酶ven igennem laboratoriet. Fra pr酶ven udtages en lille m忙ngde celler, der blandes med et farvestof, som g酶r de hvide blodlegemer synlige i et mikroskop. Herefter t忙lles de hvide blodlegemer i mikroskopet for at danne et overblik over, hvor mange der er i pr酶ven. Der skal bruges 20 mio. hvide blodlegemer til en cellekultur.
Cellekulturen tils忙ttes en cellegift (colcemid), som stopper cellerne i at dele sig p氓 et tidspunkt, hvor kromosomerne i cellekernen er l忙ngst og hermed er tydeligst i et mikroskop.聽
R酶ret med cellekulturen s忙ttes i et varmeskab ved 37 grader natten over.
Den n忙ste dag skal cellekulturen 鈥漢酶stes鈥�. Det foreg氓r p氓 et automatiseret apparat, som bl.a. fikserer cellerne i en blanding af methanol og eddikesyre, og man ender ud med hvide blodlegemer i lidt fikseringsv忙ske. Dette kaldes en cellesuspension.聽聽
Cellesuspensionen skal nu dryppes ud p氓 objektglas. Det foreg氓r ogs氓 i et automatiseret apparat.聽 Apparatet drypper et par dr氓ber af cellesuspensionen ned p氓 objektglasset, hvorefter cellekernerne springer og kromosomerne spredes i cirkler, som kaldes for metafaser. N氓r glassende er t酶rre, stilles de natten over i et varmeskab ved 60 grader.
N忙ste dag bliver kromosomerne farvet, s氓 de f氓r det m酶nster af m酶rke og lyse omr氓der, som vi altid ser p氓 billeder af kromosomer. Denne farvning g酶r det muligt at skelne de enkelte kromosomer fra hinanden. Et automatiseret mikroskop scanner systematisk objektglassene og tager billeder af metafaserne med kromosomer fra de enkelte celler.
Billederne af kromosomerne vurderes visuelt via en computer, hvor bioanalytikerne udv忙lger de metafaser, som de vil analysere.
Kromosomerne inddeles parvis efter deres nummer 1 til 22 samt kromosom X og Y. Dette kaldes en karyotypering. Form氓let er at vurdere, om der er kromosomale forandringer i de hvide blodlegemer, som kan v忙re tegn p氓 en h忙matologisk sygdom聽hos patienten.聽 Hvis der vurderes at v忙re forandringer, vil bioanalytikeren tage pr酶ven til konference med en patolog, som har specialviden inden for cytogenetik og kromosomale forandringer. Pr酶ver uden forandringer besvares til rekvirenten af bioanalytikeren.