Kan unders酶gende dialog styrke unge menneskers 酶ko-engagement?
Hvordan unders酶ger og styrker vi bedst unge menneskers 酶ko-engagement i gymnasieskolerne?
De seneste klimarapporter fra FN’s IPCC-panel viser, at unge menneskers engagement påvirker politisk støtte til afbødning af klimaændringer. I arbejdet for en klima-neutral fremtid er det således vigtigt at styrke unge menneskers øko-engagement, som har været nedadgående de seneste år. Men hvordan undersøger og styrker vi bedst unge menneskers øko-engagement i gymnasieskolerne? Dette spørgsmål vil vi i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforsknings fokusområde ”Bæredygtighed” og 海角社区 Climate Cluster elite Center for Understanding Human Relationships with the Environment (CUHRE) undersøge hen over de kommende to skoleår i projektet ’Eco-engagement and eco-literacy’.
Klima- og bæredygtighedsspørgsmål er ofte meget komplekse og mange af de begreber og temaer, som relaterer sig hertil, er abstrakte og kan tilgås og forstås på forskellige måder, som er funderet i forskellige værdier og verdenssyn. Vi vil understøtte unge menneskers mulighed for at undersøge disse spørgsmål fra forskellige perspektiver gennem forskellige fag, så de får mulighed for at danne sig en holdning til dem og forstå kompleksiteten af dem. I projektet undersøger vi, hvordan elevernes deltagelse i undersøgende dialoger om klima- og bæredygtighedsrelaterede spørgsmål påvirker deres øko-engagement.
Projektet er designet sådan, at vi undersøger effekten af to veletablerede elevcentrerede undervisningsformer på elevernes øko-engagmenet: 1) Dialogiske Video Klubber hvor eleverne undersøger bæredygtighedsspørgsmål sammen med udgangspunkt i en dialogisk spørgsmålsguide uden en lærer til stede og 2) Filosofiske Undersøgelser hvor en facilitator støtter eleverne i at indgå i et undersøgende fællesskab og sammen udforske bæredygtighedsrelaterede spørgsmål. Før og efter de dialogiske interventioner udfylder eleverne et spørgeskema, som måler deres øko-engagement.
I projektet deltager i alt 40 skoler med hver én 1. årsklasse og to lærere pr. år. Alle skoler deltager som interventionsskole det ene år, og kontrolskole det andet år. Vi har stadig få ledige pladser i projektet og I er velkomne til at kontakte postdoc i projektet Cæcilie Damgaard Ketil Hejl, hvis I gerne vil være med eller ønsker at høre mere om projektet.
Projektet, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, ledes af professor Ane Qvortrup og gennemføres af postdoc Cæcilie Damgaard Ketil Hejl, lektor Søren Sindberg Jensen, lektor Torben Spanget Christensen samt efteruddannelseskonsulent Anni Nielsen og lektor Caroline Schaffalitzky fra forskningsprojektet Filosofi i Skolen.
厂辫酶谤驳蝉尘氓濒?
Har du sp酶rgsm氓l til projektet kontakt da post.doc. C忙cilie Ketil Hejl - caecilie@sdu.dk