海角社区

P氓 Center for Nano Optik ved Syddansk Universitet arbejder en r忙kke forskere p氓 at skabe en helt ny m氓de, som vores computere, mobiltelefoner og fladsk忙rme kan overf酶re data p氓. L酶sningen skulle gerne blive op til tusind gange hurtigere end de nuv忙rende teknologier.

Forskerne vil bruge lys til at lede det hav af mange milliarder informationer, som hvert sekund sendes afsted. Og de arbejder ud fra en videnskabelig indgang, der kaldes plasmonik, hvor de kombinerer optik og elektronik.

Og selv om forskerne understreger, at der fortsat er et stykke vej, f酶r resultaterne i laboratorierne kan bruges i hverdagen, er de p氓 det rene med, at der er behov for deres viden.

Nuv忙rende teknologi er for langsom

- Elektronik er ved at have n氓et sin gr忙nse. For eksempel er det ti 氓r siden, at man kunne g酶re en computer hurtigere i sig selv. For at opn氓 st酶rre effekt er man i stedet n酶dt til at designe hard- og software, s氓 det kan arbejde parallelt. Og det er ikke en optimal l酶sning, siger post.doc. Anders Pors.

Eller som hans chef, professor, Sergey Bozhevolnyi, pointerer:

- Med de nuv忙rende teknologier er du n酶dt til at s忙tte en masse computere sammen og lade dem arbejde parallelt, hvis dataene skal overf酶res meget hurtigt. Det betyder ogs氓 et stort forbrug af energi, og de hurtigste computere i verden kr忙ver eksempelvis en m忙ngde energi, der svarer til, hvad en by som Odense bruger.

Lys kr忙ver mere plads

Lys kan derimod overf酶re mange flere data pr. sekund, og derfor vil en computer eksempelvis kunne arbejde tusind gange hurtigere end nu.

Til geng忙ld fylder lys som udgangspunkt op til ti gange mere end elektrisk str酶m.

Lyset opf酶rer sig nemlig som en b酶lge, og det betyder, at det kun kan presses sammen til et vist punkt, hvorefter det vil udvide sig igen. F忙nomenet er kendt som lysets diffraktionsbegr忙nsning, og har givet forskerne en udfordring.

For hvordan kan man g酶re lyset tilstr忙kkelig sm氓t til at fungere i en computer eller mobiltelefon?

Lyset skal binde sig til guld

P氓 Center for Optik arbejder forskerne ud fra en teknologi, som kaldes nano-plasmonik. Den g氓r ud p氓 at binde lys, s氓 det kan bev忙ge sig langs en metaloverflade.

Det er en m氓de at manipulere med lyset p氓, s氓 det f氓r nye egenskaber, og her har guld vist sig at v忙re det bedst egnede metal.
Det kan binde lyset til guldets overflade og danne overfladeb酶lger, som ikke er diffraktionsbegr忙nset.

Da et gram guld vil kunne d忙kke behovet til mange computere, er det ikke n酶dvendigvis prisen, som optager professor Sergey Bozhevolnyi og hans kolleger.
Derimod k忙mper de fortsat med en r忙kke andre problemer, og et af dem er tabet af energi, der opst氓r, n氓r lyset bruges til at overf酶re informationer i sm氓 kredsl酶b.

- Vi kan sige, at vi kan fremstille b酶lgel忙ngder, som virker. Men som bekendt er der ikke noget, der er gratis i denne verden. Og jo mindre kredsl酶bene bliver, jo mere lys bliver der absorberet. S氓 en af vores udfordringer er at finde en m氓de at formindske lysets tab undervejs i kredsl酶bet, siger Sergey Bozhevolnyi.