海角社区

Når beklædning bliver en del af forskningen

På Sandbjerg Gods står en gruppe ph.d.-studerende midt i en workshop. De taler om deres projekter, mens de bevæger sig rundt i rummet, afprøver positioner, materialer og roller.

De studerende deltager i at seminar, afholdt af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning. Seminaret handler om forskning som en emergerende proces, og professor Connie Svabo, stiftende leder af FNUG, har netop præsenteret en tilgang til forskning, hvor viden ikke blot bliver produceret gennem analyse og metode, men opstår i praksis: i situationer og gennem materialer.

Med afsæt i kuratorisk design af læring arbejder Connie Svabo med at iscenesætte forskningssituationer, hvor elementer som personaer, performance og beklædning indgår som metodiske greb. Her bliver beklædning en måde at forme perception, bevægelse og opmærksomhed på – og dermed også en måde at skabe viden på.

I hendes egen formulering fungerer beklædning som “mobile arkitekturer for oplevelse”, der medierer relationen mellem krop og miljø.

– Jeg arbejder med beklædning som et medierende lag i forskning – som et kuratorisk medie, der er med til at forme, hvordan viden opstår i konkrete situationer og forskningspraksisser, forklarer Connie Svabo og fortsætter:

– Beklædning kan indgå aktivt i forskningsprocesser, hvor man undersøger, hvem man er som forsker, og hvad man er ved at blive til. På den måde bliver beklædning en del af selve erkendelsesarbejdet og en aktiv del af, hvordan forskningen udfolder sig.

N氓r bekl忙dning 氓bner for erkendelse

For mange af deltagerne p氓 seminaret viser det sig at v忙re en genkendelig tilgang, som de ikke er st酶dt p氓 f酶r som forskningsmetode.

Professor og medlem af Ph.d.-r氓det, Nikolaj Elf, fort忙ller:

鈥� Forskning er n忙rmest per definition emergerende, dvs. en tilblivelsesproces. Men det kan v忙re sv忙rt at forst氓, hvad det betyder konkret i praksis. Connie Svabos b氓de originale og sp忙ndende opl忙g viser, at d茅t at tage udgangspunkt i bekl忙dning kan v忙re en 氓bning til at forst氓 emergerende processer.

Han peger is忙r p氓, hvordan de deltagende ph.d.-studerende straks kan spejle deres egne erfaringer i tilgangen:

鈥� Flere har konkrete erfaringer med det, fx med at bruge en form for uniform i forskning. Andre har erfaring med at tage bestemte kl忙der p氓, n氓r de skriver p氓 deres afhandling. S氓 fokus p氓 bekl忙dning 氓bner alts氓 op for forskerpersonaer og -identiteter og for materialer, der bliver veje til erkendelser, siger Nikolaj Elf.

Forskeren er aldrig neutral

Connie Svabos opl忙g har rykket ved seminar-deltagernes m氓de at t忙nke og arbejde som forskere p氓, og 氓bnet deres 酶jne for, hvordan bekl忙dning kan blive en aktiv del af deres forskning.

En af deltagerne, Pauline Fredskilde, ph.d.-studerende i teknologiforst氓else i danskfaget p氓 TECH, Aalborg Universitet, forklarer det s氓dan her:

鈥� Jeg har f氓et enormt meget ud af Connies opl忙g og tekster om performativitet, improvisation, det skizoide og monstr酶se. Jeg er blevet inspireret til at t忙nke mere over min egen proces som emergerende forsker og er allerede begyndt at t忙nke fx monstr酶s skrivning ind i min hverdag. De tekster, Connie har delt, er vildt gode og inspirerende, og Connies opl忙g har gjort det hele endnu bedre og mere levende.

En anden deltager, Astrid Emilie Schr酶der, adjunkt p氓 l忙reruddannelsen, Roskilde, ekstern ph.d.-studerende p氓 Institut for Naturfagenes Didaktik, K酶benhavns Universitet, fort忙ller:

鈥� Forst氓elsen af bekl忙dning som noget, man kan t忙nke igennem 鈥� og ikke blot have p氓 鈥� 氓bner for en ny refleksion over min egen forskerposition. Min intuitive tiltr忙kning til en af de bekl忙dningsgenstande, Connie har haft med, er blevet et konkret afs忙t for at unders酶ge den loyalitetskonflikt, jeg sommetider oplever i mit ph.d.-arbejde: mellem p氓 den ene side at forst氓 l忙rernes betingelser og p氓 den anden side at s忙tte sp酶rgsm氓lstegn ved deres praksis. Dragten giver mig mulighed for at t忙nke denne position p氓 en ny m氓de.

I den forstand bliver forskeren aldrig neutral. Kroppen, materialerne og situationen er altid med til at forme, hvad der bliver muligt at erkende.

Det er ogs氓, hvad seminar-deltager Michelle Mari Sommer, ph.d.-studerende ved p忙dagogisk psykologi ARTS DPU, lektor p氓 l忙reruddannelsen p氓 K酶benhavns Professionsh酶jskole, giver udtryk for:

鈥� Jeg kan i mine lydoptagelser og feltnoter se, at mit krops- og talesprog 忙ndrer sig, afh忙ngig af den bekl忙dning, jeg b忙rer. N氓r jeg b忙rer sikkerhedssko og arbejdsbukser, kan jeg svare pr忙cist og sp酶rge konkret, og n氓r jeg er if酶rt min hvide blondeskjorte og mine h酶jtaljede jeans, er jeg mere stille, eftert忙nksom og abstrakt, siger hun.

F忙lles for de tre deltagere er, at opl忙gget har inspireret dem til at arbejde mere eksperimenterende og til at reflektere p氓 nye m氓der over deres egen position som forskere.

Fra ph.d.-seminar til praksis: nye metodiske veje

Arbejdet med bekl忙dning som forskningsgreb er i Connie Svabos forskningsmilj酶 en del af en bredere metodisk udvikling inden for praksisbaseret og kunstbaseret forskning.

Et aktuelt eksempel er Katrine Bergkvist Borchs ph.d.-projekt, hvor hun har udviklet tre forskerpersonaer, som bidrager med hver sin m氓de at forst氓 b氓de teori og empiri p氓.De tre forskerpersonaer Biologididaktikeren, Ildb忙reren og Wicked Scientist kommer frem forskellige steder, b忙rer specifikke bekl忙dningsgenstande og har forskellige m氓der at forst氓 verden p氓. Det 氓bner for tre forskellige m氓der at forst氓 naturfagsundervisning i naturbaserede l忙ringsmilj酶er p氓.

Katrine Bergkvist Borch fort忙ller:

鈥� De tre personaer er alle tre mig 鈥� men de er specifikke fremhandlinger af mig 鈥� specifikke sammenv忙vninger af mig, artefakter, landskaber og teknologier. Personaerne er ikke karakterer, og jeg spiller ikke skuespil. Personaerne er metodiske greb til at t忙nke med og til at generere og analysere empiri med.

鈥� Helt konkret g氓r Biologididaktikeren kl忙dt i friluftst酶j, st酶vler og rygs忙k med unge mennesker p氓 feltarbejde i naturen. Ildb忙reren g氓r med bare f酶dder, helst alene, og b忙rer en istidslandskabskappe eller en b酶lgekappe, som er designet til projektet. Wicked Scientist tager til konferencer, farver h氓ret gr酶nt og ikl忙der sig en re-designet laboratoriekittel, som p氓 bagsiden er 鈥渨icked鈥�. Kitlen symboliserer min baggrund som naturvidenskabeligt uddannet sat over for det sammensatte, fragmenterede og et brud med en positivistisk forst氓else af viden og verden, siger Katrine. L忙s mere om Katrine Bergkvist Borchs afhandling her.  

Bekl忙dning indg氓r alts氓 som et aktivt, metodisk greb i feltarbejdet. Her bruges forskerpersonaer og konkrete bekl忙dningsformer ikke blot til at illustrere analyser, men til at skabe dem. Ved at tr忙de ind i bestemte roller 鈥� kropsligt, sanseligt og materielt 鈥� 氓bnes der for andre m氓der at iagttage, deltage og stille sp酶rgsm氓l p氓.
Det peger p氓 et metodisk skifte: fra at forst氓 metode som noget, forskeren anvender p氓 verden, til at se metode som noget, verden 鈥� og forskeren 鈥� bliver til igennem.

Netop derfor virker tilgangen. N氓r kroppen, materialet og situationen t忙nker med, opst氓r der adgang til erfaringer og erkendelser, som ikke kan n氓s gennem analyse alene. Bekl忙dningen er ikke et supplement til forskningen 鈥� den er en del af den vidensskabende proces.

N氓r l忙ring iscenes忙ttes gennem materialer

Videoen herunder giver et indblik i Connie Svabos arbejde med kuratorisk design af l忙ring, som hun eksemplificerer med optagelser fra Ecoliteracy Research Festival i august 2025. I filmen ser man fx, hvordan et dyrekostume med hale g酶r det muligt at bev忙ge sig, sanse og relatere sig til omgivelserne p氓 nye m氓der.

Eksemplet fra Ecoliteracy Research Festival peger p氓 kernen i kuratorisk design af l忙ring:

Hvordan l忙ring ikke kun foreg氓r i hovedet, men i samspillet mellem krop, materialer og milj酶.

鈥� Ved at arbejde med bekl忙dning retter vi opm忙rksomheden mod et kommunikationslag, som ofte bliver overset i vidensproduktion 鈥� nemlig hvordan det, vi har p氓 kroppen, er med til at forme, hvordan vi oplever og deltager i et milj酶, siger Connie Svabo.

At forst氓 l忙ring og viden p氓 nye m氓der

Arbejdet p氓 FNUG peger p氓 en grundl忙ggende udvidelse af, hvad forskning og l忙ring kan v忙re. Her er viden ikke kun noget, der findes i tekster og teorier. Den opst氓r i situationer:

• i kroppen
• i materialerne
• i relationen til omgivelserne

Det 氓bner for nye m氓der at arbejde med STEM-uddannelse p氓, hvor sansning, deltagelse og skabende processer bliver en integreret del af vidensproduktionen.

N氓r metode ikke l忙ngere forst氓s som noget, forskeren anvender udefra, men som noget der formes i samspil med krop, materialer og omgivelser, udfordres klassiske forestillinger om distance, objektivitet og kontrol. I stedet tr忙der en mere situeret og deltagende forskerrolle frem.

N氓r vi tager t酶j p氓 鈥� tager vi ogs氓 en m氓de at vide p氓

Tilbage p氓 seminaret p氓 Sandbjerg er pointerne ikke til at tage fejl af.
Bekl忙dning er ikke bare noget, vi har p氓. Det er noget, der er med til at forme, hvordan vi t忙nker, handler og forst氓r verden.

Og m氓ske er det netop her, en ny form for forskning tager form:

Ikke kun som analyse 鈥� men som noget, der leves, sanses og bliver til.

鈥� Jeg t忙nker p氓 bekl忙dning som en kropsn忙r form for arkitektur, siger Connie Svabo.

For deltagerne er det blevet tydeligt, at forskning ikke kun foreg氓r ved skrivebordet eller i analysen bagefter. Den sker midt i situationen 鈥� i det, de g酶r, har p氓 og bliver til undervejs.

En laboratoriekittel, en hovedbekl忙dning eller en hale er m氓ske stadig bare bekl忙dning.

Men i dette forskningsfelt er det ogs氓 noget mere. Det er en m氓de at stille sp酶rgsm氓l p氓.
En m氓de at v忙re forsker p氓.
Og i stigende grad: en m氓de at skabe viden p氓.