海角社区

Ét af fokusområderne de seneste år hos Center for Landdistriktsforskning har været et forskningsprojekt omkring strategisk landsbyplanlægning, der skal give landets kommuner redskaber til at løse opgaven.

Men hvad er strategisk landsbyplanlægning? Hvad findes der af udgivelser og vejledninger? Og hvilke resultater kan I bruge til at skabe det attraktive liv i landdistrikterne?

I dette notat opsummerer lektor Annette Aagaard Thuesen og studentermedhjælper Karoline Lautrup Nielsen arbejdet indtil videre og sætter forskningsresultaterne fra to udgivelser i spil i forhold til strategisk landsbyplanlægning. 

Strategisk landsbyplanlægning: Tilgængelige udgivelser

Strategisk planlægning for landsbyer falder som forskningsområde ind under indsatsområder vedrørende Institutionelle rammer og Lokal organisering og selvorganisering i Center for Landdistriktsforsknings strategi. Strategisk planlægning for landsbyer opstod som en del af planloven i 2018/2019 som en opfølgning på en anbefaling fra Udvalget for levedygtige landsbyer om at tilgå udvikling af landsbyer mere sammenhængende for sikring af levedygtige landsbyer . Efterfølgende har kommunerne arbejdet med at implementere strategisk planlægning for landsbyer i deres plan- og landdistriktsarbejde. Hertil har det bl.a. været muligt at tage afsæt i en metode udviklet af , udarbejdet af Center for Landdistriktsforskning og en . Overordnet set er der dog metodefrihed for kommunerne. Et eksempel på en nogenlunde færdigbearbejdet tilgang til det nye lovkrav kan ses hos i kommunens strategi for udvikling af landdistrikter i Randers Kommune.

Lovkravet lægger op til, at kommunerne skal kortlægge udviklingspotentialet og udfordringerne, som kommunens landsbyer står overfor. De skal understøtte udvikling af levedygtige landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og beslutte sig for målsætninger og indsatser for udvikling af landsbyer.

Inspirationskataloget udarbejdet i 2021 viste, at der er stor forskel på kommunernes implementering af lovkravet, og hvor langt man er kommet, og at der derfor kan være god ræson i at følge op med dataindsamling hos kommunerne i de kommende år, for at få afdækket hvilke modeller, der tegner sig. 

Nyttig viden for strategisk landsbyplanlægning fra allerede udgivne rapporter

Her vil vi rette fokus mod data fra:

1. en spørgeskemaundersøgelse med lokalråd og borgerforeninger i hele landet gennemført ved Center for Landdistriktsforskning i 2020 (Thuesen et al., 2022) og udgivet under titlen
2. en spørgeskemaundersøgelse med borgere bosiddende i landdistrikterne i Region Syddanmark om  gennemført i 2021 ved Region Syddanmark (2022) i et samspil med ansatte ved Center for Landdistriktsforskning.

Det gør vi på grund af, at kommunerne, for at nå i mål med den strategiske planlægning for landsbyer, kan have gavn af viden om lokalrådene/borgerforeningernes og landsbyborgernes synspunkter og handlinger. Vi gør det desuden fordi, det kan relateres til et ph.d.-projekt som gennemføres om strategisk planlægning for landsbyer ved Center for Landdistriktsforskning. Tilgangen i ph.d.-projektet fokuserer på landsbyernes perspektiv på strategisk planlægning for levedygtige landsbyer og aktiv borgerinddragelse i kommunernes planlægning. 

Hvad kan unders酶gelsen 鈥滾okale med p氓 r氓d og borgere i forening鈥� fx bidrage med?

Data kan afsl酶re m酶nstre, som der kan tages h酶jde for i arbejdet med at virkeligg酶re strategisk landsbyplanl忙gning i Danmark. Det g忙lder hovedsageligt den del af den strategiske landsbyplanl忙gning, der handler om at underst酶tte, samarbejde med og kapacitetsopbygge lokalsamfund og kommuner.

En af de b忙rende roller i at fremme udviklingen i lokalsamfundet, og herved sikre det gode hverdagsliv p氓 landet, er de frivillige borgere, som bruger deres tid og ressourcer i lokalforeningerne. Det er derfor relevant for kommunen at kende til nogle af de udfordringer, som lokalforeningerne st氓r over for, specielt de udfordringer, som involverer kommunen. Ydermere er det vigtigt, at man som kommune har kendskab til, hvordan og hvorn氓r foreningerne udviser tilfredshed med deres frivillige arbejde. Udfordringer og tilfredsheder kan have indflydelse p氓 de frivilliges motivation til at engagere sig i lokalsamfundet.

Ovenst氓ende belyses netop i sp酶rgeskemaunders酶gelsen, som blev udgivet i 2022. Her ses der hovedsageligt to udfordringer. Den f酶rste udfordring drejer sig om, at de adspurgte foreningsrepr忙sentanter finder det sv忙rt at skaffe nye medlemmer til bestyrelsen. Den anden udfordring handler om, at respondenterne finder det sv忙rt at f氓 indflydelse p氓 kommunale beslutninger. Derudover i takt med den f酶rste udfordring opleves der ogs氓 vanskeligheder med at f氓 lokalbefolkningen til at engagere sig.

P氓 trods af disse n忙vnte udfordringer, er st酶rstedelen af de adspurgte foreningsrepr忙sentanter tilfredse eller meget tilfredse med foreningens resultater, og kun 9 % angiver, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse. Dette er positivt og vidner om, at udfordringerne s氓som at skaffe frivillige, samt at f氓 indflydelse p氓 kommunen ikke som s氓dan demotiverer de adspurgte foreningsrepr忙sentanter 鈥� der skal s氓 at sige mere til.

Samme sp酶rgeskemadata giver mere dybdeg氓ende viden om samspillet mellem lokalforeningen og kommunen. Her ses det, at over halvdelen af respondenterne udtrykker, at deres forening deltager i faste m酶der med kommunen. Dog ses der en forskel i, hvem der deltager i s氓danne m酶der i forhold til urbaniseringsgraden og afstanden til n忙rmeste r氓dhus.

I t忙t befolkede omr氓der deltager 87 % af foreningerne i faste m酶der med kommunen, mens det kun er 51 % af foreningerne i tyndt befolkede omr氓der, som g酶r dette. Lignende tendens ses ogs氓 i forhold til, hvor lang afstanden er til n忙rmeste r氓dhus. Blandt lokalforeninger med en afstand p氓 0 鈥� 5 km, deltager 74 % af disse i faste m酶der med kommunen, mens kun 53 % af lokalforeninger med en afstand p氓 16 km eller derover g酶r dette.

Dette kan m氓ske skyldes, at lokalforeninger i tyndere befolkede omr氓der kan opleve en form for hindring, som b氓de kan v忙re fysisk og/eller mental. Der kan b氓de v忙re geografisk langt til kommunens centrum samt 蹿酶濒别蝉 som langt.

Disse aspekter knyttet til urbaniseringsgrad og afstand er vigtige at overveje i kommunens fastl忙ggelse af tilgang i den strategiske planl忙gning for landsbyer.

Det er ogs氓 interessant at vide, hvorvidt det hovedsageligt er kommunen, foreningen eller en blanding, som tager initiativ til disse m酶der. Her ses det, at over halvdelen af de adspurgte mener, at det i h酶j grad eller meget h酶j grad er kommunen, mens omtrent en tredjedel mener, at det er lokalforeningerne, som er initiativtageren.

N氓r det drejer sig om, hvem der fasts忙tter dagsordenen til disse m酶der, er det mere ligeligt fordelt, idet 31 % af foreningsrepr忙sentanterne angiver, at det i h酶j grad eller meget h酶j grad er kommunen, mens der er 28 %, som angiver, at det er foreningerne, der fasts忙tter dagsordenen.

Slutteligt mener halvdelen af foreningsrepr忙sentanterne, at m酶derne i h酶j grad eller meget h酶j grad er kendetegnet ved, at det er kommunen, der orienterer lokalsamfundsforeningerne, dog angiver den anden halvdel, at det er lokalforeningerne, som orienterer kommunen. 

Der ses et bem忙rkelsesv忙rdigt m酶nster i svarene, som respondenterne har angivet i forhold til ovenst氓ende data. De lokalforeningsrepr忙sentanter, der mener, at det er kommunen, som tager initiativ til m酶derne, mener ligeledes, at det er kommunen, som fasts忙tter dagsordenen, samt at det er kommunen, som orienterer foreningen. Det samme m酶nster g忙lder omvendt for de lokalsamfundsforeninger, som angiver at de tager initiativ til m酶deafholdelsen. Disse foreninger angiver ogs氓, at de er med til at s忙tte dagsordenen, og at det er dem, der orienterer kommunen.

Hermed kan det t忙nkes, at man b氓de som forening og kommune tildeles en bestemt rolle af den anden part 鈥� enten bevidst eller ubevidst. Og det kan v忙re sv忙rt at bryde med de roller. Hvis det for eksempel altid har v忙ret kommunen, som har haft den b忙rende rolle, kan det v忙re udfordrende for en lokalforening at 忙ndre p氓 dette.

P氓 trods af ovenst氓ende, er 72 % af de adspurgte foreningsrepr忙sentanter tilfredse eller meget tilfredse med samspillet med kommunen. Der ses dog en sammenh忙ng mellem foreningernes tilfredshed med samspillet, og hvorvidt foreningerne bliver taget med p氓 r氓d ved afg酶relser af betydning for lokalsamfundet. Og resultatet er tydeligt: Jo mere en forening bliver taget med p氓 r氓d, jo mere tilfreds er den med samspillet med kommunen. Dette vidner om, at det er vigtigt at prioritere samt at afs忙tte ressourcer til at f氓 inddraget lokalsamfundsforeningerne, da det ser ud til at v忙re godt givet ud i sidste ende.

Afslutningsvist er det v忙sentligt at have in mente i kommunerne, at det i langt de fleste tilf忙lde er frivillige kr忙fter, som b忙rer en stor del af udviklingen i lokalsamfundet. Dermed kan det have en betydning for de frivilliges motivation til at engagere sig, hvorvidt de oplever, at kommunen v忙rds忙tter deres arbejde. Det tyder p氓, at de adspurgte oplever, at kommunen g酶r dette, idet n忙sten halvdelen angiver, at de i h酶j grad eller meget h酶j grad oplever anerkendelse fra kommunes side. Dog oplever over en tredjedel af respondenterne det modsatte. Man kan derfor argumentere for, at der er plads til forbedringer p氓 dette omr氓de, og at det kan v忙re et muligt fokuspunkt for en kommune i fastl忙ggelsen af kommunens tilgang til strategisk landsbyplanl忙gning.

Hvad kan data fra Region Syddanmarks ”Det attraktive liv i landdistrikterne” fx bidrage med?

Undersøgelsen har fokus på, hvordan man øger borgernes livskvalitet i landdistrikterne ved at undersøge borgernes oplevelse af fællesskabsfølelse samt stedstilknytning, og herigennem hvordan et landdistrikt kan være attraktivt og levedygtigt. Rapporten definerer landdistrikter som en fælles betegnelse for områder med færre end 200 indbyggere samt byer med 200-3.000 indbyggere.

Region Syddanmarks rapport viser, at følelsen af at høre til et fællesskab er væsentlig for et lokalsamfunds attraktivitet. Ud af de 901 adspurgte borgere har 57 % angivet, at de i meget høj eller i høj grad føler sig som en del af et fællesskab i deres lokalområde. Dog angiver 15 %, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig som en del et fællesskab.

Manglen på at høre til et fællesskab kan påvirke, om man overvejer at flytte - og et dalende indbyggertal er ikke det bedste tegn på en levedygtig landsby. Det ses i undersøgelsen, at 34 % af respondenterne, som i mindre grad eller slet ikke føler sig som del af et fællesskab, overvejer at flytte. Derimod overvejer kun 10 % af respondenterne, som i meget høj eller høj grad føler sig som del af et fællesskab, at flytte.

Når man føler sig som en del af et fællesskab, er man tilbøjelig til at have en tilknytning til lokalområdet. Undersøgelsen viser, at 74 % af respondenterne, som i meget høj eller høj grad føler sig som en del af et fællesskab, ligeledes har en meget høj eller høj grad af tilknytning til lokalområdet. Hvis man derimod vender det om, og ser på respondenterne, som i mindre grad eller slet ikke føler sig tilknyttet, er det kun 17 %, der i meget høj eller i høj grad føler, at de er en del af et fællesskab. Hermed er der en tydelig sammenhæng mellem fællesskabsfølelsen og stedstilknytningen.

Data viser desuden, at det at have familie og venner tæt på har indflydelse på følelsen af tilknytning til lokalområdet. Hvorvidt man har boet hele sit liv, er tilbageflytter eller tilflytter til lokalområdet, påvirker også, om man føler sig som en del af et fællesskab. Tilflyttere føler i lidt lavere grad, at de er en del af fællesskabet i lokalområdet.

Hvis man føler tilknytning til lokalområdet, er man i højere grad involveret i at skabe et godt fællesskab i lokalområdet, og man er i højere grad involveret i frivilligt arbejde.

I forhold til al ovenstående data, kan kommunen involvere sig ved at gå i samspil med lokalområderne om at øge mulighederne for at mødes og herved danne fællesskaber i de enkelte landområder, som derigennem vil øge borgernes stedtilknytning.

Viderebearbejdning af data

Begge datasæt bag de to nævnte undersøgelser vil blive viderebearbejdet som en del af ph.d.-projektet om strategisk landsbyplanlægning.

Data fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med lokalråd og borgerforeninger bliver analyseret i forhold til foreningernes tendens til at opbygge bindende, brobyggende og linking social kapital.

Data fra Region Syddanmarks spørgeskema bliver analyseret i sammenhæng med data om tilstedeværelsen af service og institutioner i lokalområdet.

Følg med i CLF’s nyhedsbrev for nye opdateringer om ph.d.-projektet om strategisk planlægning for landsbyer!