Udflytning er godt nyt for fastholdelsen af nyuddannede, men den samlede effekt p氓 besk忙ftigelsen er lille
Selvom udflytning af statslige arbejdspladser har v忙ret et varmt emne de sidste mange 氓r, er der ikke megen viden om, hvilken effekt udflytningerne har haft p氓 de lokale arbejdsmarkeder. Et nyt studie viser nogle af tendenserne.
Danmark i balance.
Hvis du har fulgt med i debatten om, hvordan vi skaber en bedre balance i udviklingen p氓 arbejdsmarkedet i byerne og i landomr氓derne, er du formegentlig st酶dt p氓 disse tre ord. Et vigtigt, politisk redskab for at sikre denne balance, og forbedre jobmulighederne i provinsen, har v忙ret at udflytte statslige arbejdspladser.
Men selvom der dags dato er udflyttet omkring 5500 arbejdspladser ud af knap 8000 planlagte udflytninger, er der ikke megen viden om, hvilken effekt udflytningerne har haft p氓 de lokale arbejdsmarkeder.
鈥滵et er selvf酶lgelig uheldigt, for denne viden kan jo v忙re med til at kvalitetssikre og m氓lrette fremtidige indsatser,鈥 siger Jens Fyhn Lykke S酶rensen, lektor ved Institut for Sociologi, Milj酶- og Erhvervs酶konomi, Center for Landdistriktsforskning, 海角社区 Esbjerg.
Sammen med tre forskerkollegaer har han netop afsluttet et projekt om, hvordan udflytningen af statslige arbejdspladser p氓virker besk忙ftigelsen p氓 det lokale arbejdsmarked.
Ingen effekt p氓 den private besk忙ftigelse
Projektet tager udgangspunkt i de to 忙ldste udflytninger i Danmark, nemlig Sikkerhedsstyrelsen, der flyttede til Esbjerg i 2004-2005 og Skattestyrelsen, der flyttede til Ringk酶bing i 2005-2007. I projektet har forskerne unders酶gt, hvilken effekt udflytningen har haft p氓 forskellige omr氓der af det lokale arbejdsmarked - blandt andet p氓 den statslige og private besk忙ftigelse.
鈥漋ores studie viser, at udflytningen af de to styrelser har f酶rt til en nettotilgang af besk忙ftigede i statslige virksomheder i de ber酶rte kommuner. Udflytningerne har dog ikke haft nogen effekt 鈥 hverken negativ eller positiv - p氓 udviklingen i den private besk忙ftigelse,鈥 fort忙ller Jens Fyhn Lykke S酶rensen.
Om studiet
Studiet er blevet til en rapport, som du kan læse her.
Studiet er baseret på statistiske analyser af de to case-kommuner, Ringkøbing-Skjern Kommune og Esbjerg Kommune og bruger en ”syntetisk kontrol metode”, hvor de to kommuner sammenlignes med en ”syntetisk kommune”, der består af en sammenvejning af kommuner, som ligner de to case-kommuner i perioden inden udflytningerne. Resultaterne er derudover sammenholdt med resultater fra Tinglysningsretten, der blev samlet i Hobro, Mariagerfjord Kommune, i 2007-2008.
Studiet er derudover baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews med medarbejderne i henholdsvis Skattestyrelsen (Ringkøbing) og Sikkerhedsstyrelsen (Esbjerg).
Studiet er finansieret 100% af midler fra Landdistriktspuljen, Bolig- og Planstyrelsen, Indenrigs- og Boligministeriet.
Teoretisk set kan en udflytning af en statslig virksomhed t忙nkes at p氓virke den private besk忙ftigelse p氓 to modsatrettede m氓der, dels gennem en multiplikatoreffekt og dels gennem en fortr忙ngningseffekt. Multiplikatoreffekt betyder, at for酶gelsen af arbejdspladser i den statslige sektor skaber en 酶get eftersp酶rgsel efter lokalt producerede varer og tjenesteydelser, s氓dan at den lokale, private besk忙ftigelse stiger. Fortr忙ngningseffekt betyder, at der sker en 酶get eftersp酶rgsel efter lokal arbejdskraft i den statslige sektor, hvilket f氓r lokale l酶nninger til at stige, s氓dan at den lokale, private besk忙ftigelse falder.
鈥滻 udflytningsdiskussionen er det blevet fremh忙vet, at udflyttede statslige jobs potentielt kan fortr忙nge private jobs i det lokale arbejdsmarked, men det har vi alts氓 ikke fundet nogen evidens for,鈥 fort忙ller Jens Fyhn Lykke S酶rensen og p氓peger, at unders酶gelsen heller ikke har vist nogen n忙vnev忙rdige multiplikatoreffekter.
鈥滵er er med andre ord ingen tegn p氓, at udflytningen af statslige arbejdspladser har n忙vnev忙rdige uheldige eller gunstige sideeffekter p氓 det private arbejdsmarked.鈥
Godt nyt for de nyuddannede
Udflytningen af de to styrelser lader dog til at v忙re godt nyt for lokale studerende, der netop har afsluttet deres uddannelse og er p氓 jagt efter det f酶rste job. Dette fremg氓r af sp酶rgeunders酶gelsen blandt de ansatte i Skattestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, hvor 30% og 22% angav, at deres ans忙ttelse i den p氓g忙ldende styrelse var deres f酶rste ans忙ttelse efter endt uddannelse.
鈥Det er interessant at konstatere, at begge styrelser har rekrutteret relativt mange nyuddannede. Det er ogs氓 interessant, at hovedparten af de adspurgte nyuddannede faktisk har taget deres uddannelse lokalt
鈥滵et er interessant at konstatere, at begge styrelser har rekrutteret relativt mange nyuddannede. Det er ogs氓 interessant, at hovedparten af de adspurgte nyuddannede faktisk har taget deres uddannelse lokalt, enten i selve kommunen eller i regionen,鈥 siger Jens Fyhn Lykke S酶rensen.
N忙sten halvdelen af de nyuddannede, der er blevet ansat i Sikkerhedsstyrelsen, og som svarede p氓 sp酶rgeskemaet, har s氓ledes taget deres uddannelse p氓 en af uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg Kommune, mens tallet er v忙sentligt lavere for Skattestyrelsen, hvor 12% af de nyuddannede har taget deres uddannelse i Ringk酶bing-Skjern Kommune.
鈥滵et er formentlig en afspejling af det st酶rre udbud af uddannelser i Esbjerg Kommune. Hvis vi i stedet m氓ler p氓 regionsniveau, har de nyuddannede i stor udstr忙kning taget deres uddannelser i de to regioner, hvor styrelserne ligger,鈥 fort忙ller Jens Fyhn Lykke S酶rensen og p氓peger, at udflytningerne dermed m氓 siges at bidrage til at fastholde de nyuddannede i det omr氓de, hvor de har taget deres uddannelse.
鈥漁g s氓 kan tallene tolkes s氓dan, at de udflyttede jobtyper faktisk passer ind i den uddannelsesstruktur, som allerede fandtes lokalt og regionalt.鈥
脴get fastholdelse, men moderat tilflytning
Det store antal rekrutterede nyuddannede er alts氓 med til at fastholde de unge, der har taget deres uddannelse lokalt. Samtidig viser tallene fra sp酶rgeskemaunders酶gelsen, at mindst 60% af medarbejderne i de to styrelser bor i kommunerne, der dermed f氓r en betydelig andel af beskatningen af den samlede l酶nudbetaling. Derudover indikerer sp酶rgeskemaunders酶gelsen, at udflytningerne ogs氓 betyder noget i forhold til jobmuligheder i omr氓det:
鈥滶n stor andel af medarbejderne i de to styrelser indikerer i sp酶rgeskemaunders酶gelsen, at udflytningen har haft en stor betydning for deres muligheder for at f氓 job i kommunen. Det lader dermed til, at udflytningen af styrelserne har v忙ret en medvirkende 氓rsag til at fastholde arbejdskraft, som ellers ikke vil have fundet besk忙ftigelse i kommunen,鈥 siger Jens Fyhn Lykke S酶rensen.
Han p氓peger dog, at sp酶rgeskemaunders酶gelsen samtidig viser tendenser p氓, at udflytningerne har betydet en relativ moderat tilflytning af nye borgere. S氓ledes har kun beskedne 5% og 9% af medarbejderne i Skattestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen valgt at flytte til henholdsvis Ringk酶bing-Skjern Kommune og Esbjerg Kommune i forbindelse med ans忙ttelsen.
Succes eller fiasko
Nogle vil nok stille sig selv spørgsmålet: Har udflytningerne været en succes eller en fiasko? Det afhænger ifølge Jens Fyhn Lykke Sørensen af øjnene, der ser.
”Studiet viser, at udflytningerne ikke har givet nogen stor jobfest, og at effekten på den samlede beskæftigelse er lille. Omvendt rammer de heller ikke den private beskæftigelse negativt, ligesom tallene indikerer, at de to styrelser er med til at fastholde arbejdskraften,” vurderer han og fortæller, at den moderate effekt måske skal findes i udflytningernes størrelse:
”Antallet af udflyttede jobs er relativt beskedent i forhold til den samlede størrelse på det lokale arbejdsmarked i både Ringkøbing-Skjern Kommune og Esbjerg Kommune. Det gør nok, at det ”stød”, der gives til de lokale arbejdsmarkeder, er i moderat størrelse, og det kan være årsagen til den beskedne effekt på den samlede beskæftigelse,” afslutter Jens Fyhn Lykke Sørensen.
Resultaterne af studiet er udgivet i en ny rapport, hvor forfatterne også kommer med nogle anbefalinger til fremtidige udflytninger. Du kan læse alle resultater og anbefalinger i rapporten via dette link.
Forskerholdet bag
Studiet er foretaget af Torben Dall Schmidt, Institute for Employment Relations and Labour, Helmut Schmidt University, Peter Sandholt Jensen, Institutionen f枚r Nationalekonomi och Statistik, Linn茅universitetet (begge delvist tilknyttet Institut for Virksomhedsledelse og 脴konomi ved 海角社区) samt Jens Fyhn Lykke S酶rensen og Gunnar Lind Haase Svendsen, der begge kommer fra Institut for Sociologi, Milj酶- og Erhvervs酶konomi, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet Esbjerg.
En nuanceret debat
Resultaterne blev fremlagt på en workshop fredag den 28. maj 2021. Ved tre oplæg kommenterede og nuancerede borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune, direktør for Teknik og Miljø Torben Ladefoged, Mariagerfjord Kommune og formand for Folketingets Udvalg for Småøer Lennart Damsbo Andersen resultaterne.
Se workshoppen og de tre oplæg i videoen herunder.