Selvom langt de fleste børn generelt trives, oplever mange af forældrene i denne undersøgelse betydelig tvivl i forhold til, hvordan de bedst kan støtte deres barns trivsel. Denne usikkerhed knytter sig blandt andet til vurderingen af, hvad der er alderssvarende adfærd, hvordan man håndterer følelser og konflikter, samt hvornår der er tale om begyndende mistrivsel.
Formålet med denne rapport er at belyse forældres oplevelser, behov og ønsker i relation til deres børns trivsel og dermed skabe et vidensgrundlag for udviklingen af en digital trivselsplatform under Sundhed.dk.
Forfattere: Ida Nielsen Sølvhøj, Laura Fahlström, Maj Britt Dahl Nielsen, Anna Paldam Folker og Trine Flensborg-Madsen