En million p氓 flugt fra Ukraine - en million mere p氓 vej
Som reaktion p氓 den store flygtningestr酶m farer hj忙lpsomme europ忙ere til de ukrainske gr忙nser, for at for hente flygtningene og bringe dem med tilbage til hjemlandende. I Danmark har vi ligeledes kunne l忙se om familier der er k酶rt afsted for at hente b酶rn og voksne og bringe dem med hertil.
I de politiske debatter fylder emnet om flygtninge lige nu enormt meget, med diskussioner om hvordan vi b酶r h氓ndtere flygtningestr酶mmen. Tendenser i debatten tyder p氓, at vi i Danmark har et stort 酶nske om at 酶nske Ukrainere velkommen, b氓de p氓 Christiansborg og hos danskerne. Dette skal bl.a. ske ved at 氓bne op for at Ukrainere kan arbejde og g氓 i skole i Danmark liges氓 snart de kan og vil.
Historisk tilbageblik
Historisk har fagfolk fra mange forskellige fagomra虋der besk忙ftiget sig med beskrivelser og modeller for, hvad der sker med mennesker under og efter farefulde og belastende situationer. Overlevende soldater fra 1. verdenskrig udviste uventede symptomer pa虋 deres krigsoplevelser. Symptomer, som irritabilitet, vrede, tristhed, s酶vnbesv忙r og isolation havde prim忙rt h酶rt datidens sa虋kaldte 鈥漢ysteriske鈥� kvinder til begyndte at dukke op hos ellers raske st忙rke soldater. Tilstanden ben忙vntes granatchok. Studierne anses for at v忙re forl酶beren for den senere beskrivelse af den post-traumatiske stressforstyrelse (PTSD).
Senere og specielt i 1970鈥檈rne unders酶gte man forskellige typer af traumatisering, heriblandt Vietnam veterans syndrome, rape trauma syndrome, abused child syndrome og torture syndrome.
Hos Videnscenter for Psykotraumatologi har vi i flere år forsket i hvordan både flygtninge og soldater kan have oplevet traumatiske hændelser i forbindelse med krig – samt hvilken betydning det kan have for deres liv fremadrettet.
Vi har bl.a. foretaget undersøgelser af flygtninge fra Bosnien og Kosovo samt undersøgelser om flygtningebørn
Generelt kan vi se at mange flygtninge er traumatiserede. Dansk Flygtningehjælp vurderer at 20-30 % af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede (Svendsen, 2001). Flere undersøgelser af flygtninge der opsøger hjælp viser, at op mod 50 % opfylder kriterierne for PTSD. Blandt flygtninge fra kampzoner har man konstateret endnu højere forekomster af PTSD, f.eks. op til 86 % blandt cambodianske flygtninge og 65 % blandt bosniske flygtninge. Udover sammenhængen mellem at være på flugt fra krig til udviklingen af PTSD, kan vi se at der ligeledes er risiko for udviklingen af angst og depression.
Vi har ligeledes kendskab til en række andre faktorer der kan spille en rolle i udviklingen af PTSD, angst og depression hos flygtninge. Blandt disse er familieforhold, om man oplever social støtte samt intensiteten og varigheden af de belastende forhold. Andre væsentligste faktorer for udviklingen af PTSD-symptomer hænger sammen med antallet af traumatiske begivenheder, leveforhold i modtagerlandet og køn – hvor det at være kvinde eller pige er forbundet med højere PTSD-, angst- og depressionssymptomer.
På vores hjemmeside kan du læse meget mere om vores forskning på flygtningeområdet. Du kan ligeledes læse om vores forskning vedr. udsendte soldater.