Varmere havvand har udhulet effekten af Danmarks vandmilj酶planer
For 40 氓r siden lagde Danmark en strategi, der skulle g酶re vores havmilj酶 sundt og fuld af liv igen. Men havmilj酶et har det i dag v忙rre end nogensinde. Hvad gik galt? Iflg. nyt studie har stigende temperaturer 忙ndret alting.
Et paradoks: I dag udledes der markant mindre kvælstof og fosfor til det danske havmiljø end i 1980erne, hvor vi først blev opmærksomme på iltsvind i havmiljøet som et udbredt miljøproblem. Hvorfor har iltsvind så aldrig været mere udbredt end i dag?
Spørger man de to professorer i hav-økologi, Erik Kristensen og Mogens Flindt, så er svaret: Vi har ikke taget højde for effekten af stigende temperaturer. Dansk havvand er blevet 2,2 grader varmere siden 1980, og det har en stor indvirkning på dannelsen af iltsvind i danske farvande.
- Når havvandet bliver varmere, kan alger vokse hurtigere og brede sig mere, og da de nedbrydes 25 pct. hurtigere ved havbunden, stiger udbredelsen af iltsvind, forklarer Erik Kristensen og tilføjer, at der samtidig frigives næringsstoffer hurtigere, som genbruges af alger. Det betyder, at samme mængde næringsstoffer gør større skade i dag end tidligere.
Kvælstof er den knap, vi stadig kan skrue på
De to forskere skriver i en review artikel (en forskningsartikel, der analyser eksisterende viden) i , at der er risiko for en dødsspiral, hvor dansk havmiljø kan blive så presset af iltsvind, at det vil bukke under, hvis der ikke gøres en større indsats.
Siden Danmarks første vandmiljøplan i 1987 er udledningen af fosfor blevet reduceret med 80 pct. og udledningen af kvælstof med 45 pct. Målet var netop at bremse det iltsvind, som i 1980erne begyndte at plage dansk havmiljø om sommeren og om efteråret.
Vi kan ikke standse opvarmningen af havvand lige her og nu. Men vi kan skrue mere ned for udledningen af næringsstoffer. Fosforudledningen er så langt nede nu, at vi iflg. forskerne ikke kan regne med mere fra den kant. Anderledes er det med udledningen af kvælstof; Der er mere at hente. Siden 2005 er der årligt udledt ca. 60.000 tons kvælstof til havmiljøet.
S氓dan s忙tter varme turbo p氓 iltsvind聽
Alle levende organismer, is忙r de vekselvarme, bliver p氓virket af varme. Alger er vekselvarme, og varmere havvand f氓r deres stofskifte til at stige, s氓 de vokser hurtigere. N氓r de d酶r, synker de ned p氓 havbunden og bliver nedbrudt af bakterier. Ogs氓 bakteriernes stofskifte stiger i varmere vand. De optager ilt og omdanner det nedbrudte materiale til n忙ringsstofferne ammonium, nitrat og fosfat, som kan bruges af alger til ny v忙kst, og s氓 kan en ny population af alger vokse frem. Problemet er, at den m忙ngde ilt, som forbruges af de bundlevende bakterier, ikke fornys og derfor opst氓r der iltsvind ved bunden.
M氓let i den gr酶nne trepart er ikke nok
I skrivende stund er det et m氓l i den gr酶nne trepart, at det tal skal barberes ned med 14.000 tons pr. 氓r.
- De 14.000 tons i den gr酶nne trepart er dog ikke tilstr忙kkeligt. Det vil selvf酶lgelig hj忙lpe mange steder, men is忙r fjordene vil stadig v忙re alt for belastede. Det er sv忙rt at s忙tte tal p氓, men jeg mener, at der skal aflastes dobbelt s氓 meget. N氓r temperaturen stiger yderligere i de kommende 氓rtier, skal vi aflaste endnu mere 鈥� m氓ske til det tredobbelt eller mere, siger Erik Kristensen.
P氓 sp酶rgsm氓let om, hvordan aflastningen skal ske, svarer han:
- Det kan kun v忙re landbruget, da de jo st氓r for 70 pct. af den nuv忙rende kv忙lstofbelastning.
Erik Kristensen medgiver, at rensningsanl忙g ogs氓 bidrager til udledningen af kv忙lstof, men peger p氓, at den gennemsnitlige belastning fra rensningsanl忙g kun udg酶r ca. 10 pct.
Færre svin kan hjælpe havmiljøet
Med i diskussionen skal også det nye regeringsgrundlag, hvor der står, at landbruget skal have en svineproduktion, der ”primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles herhjemme inden eksport”.
Omregnet kan det betyde, at dansk svineproduktion skal skæres ned til mindre end halvdelen af den nuværende. Dansk landbrug producerer ca. 30 mio. levende svin om året. Heraf sendes ca. 17 mio. ud af landet.
Hvis der skal produceres 17 mio. færre svin om året i Danmark, må der alt andet lige blive udledt mindre kvælstof til havmiljøet. Hvor meget mindre er iflg. Erik Kristensen vanskeligt at vurdere:
- Med færre svin vil der jo skulle spredes mindre gylle ud på markerne. Desuden skal der ikke dyrkes så meget foder intensivt på markerne. Men hvis reduktionen i svinebestanden udelukkende drejer sig om smågrise, og dyrkningen af marker fortsætter som hidtil, så vil effekten nok være begrænset.
Den globale opvarmning fører til varmere havvand i Danmark.
Men den fører også kraftigere og hyppigere storme med sig. Storme, som kan bidrage til at få iltet havvandet og dermed afhjælpe det iltsvind, som Erik Kristensen og Mogens Flindt forudser.
- Ja, storme kan lette situationen midlertidigt i korte perioder, men det kan slet ikke udligne problemerne. Hvis det skal hjælpe, skal vi have en sommerstorm hver uge fra juli til oktober. Det vil aldrig ske, lyder det fra Erik Kristensen.
M酶d forskeren
Erik Kristensen er professor i hav-酶kologi p氓 Biologisk Institut. Han forsker i bl.a. genetablering af kystmilj酶er og deres 酶kologiske tilstand, s忙rligt i Odense Fjord og Gyldensteen Kystlagune p氓 Nordfyn. Hans forskning st酶ttes blandt andet af Aage V. Jensen Naturfond, Odense Kommune og Nordfyns Kommune.