N氓r sproget splitter: Polarisering, hadtale og konspirationsteorier
Hvad sker der med demokratiet, n氓r sproget bliver giftigt og truende? Hvilke eksempler er der i Danmark og Norden p氓, at uenighed bliver til direkte fjendtlighed? Og kan nyhedsmedier g酶re mere for at bygge bro i samfundet? Det er nogle af de grundl忙ggende sp酶rgsm氓l, som en ny gruppe af fellows ved Nordic Humanities Center arbejder med i 2026.
- Det er humanistisk kernestof at undersøge, hvad det er for en menneskelig motivation, der ligger bag eksempelvis meget hadske kommentarer overfor andre grupper. Hvis vi skal imødegå den polarisering i samfundet, som vi ser begyndende tegn på, må vi først til bunds i, hvad der driver vreden og lysten til at moralisere og udskamme, siger Tanya Karoli Christensen, der er professor i dansk sprog på Københavns Universitet.
Motorsavs-retorik
Sammen med professor i kultur og teknologi, Kathrin Maurer fra Syddansk Universitet, står hun i spidsen for projektet med overskriften ”I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden”. Gruppen tæller i alt seks forskere, der kommer med ekspertise inden for historie, medievidenskab, moralfilosofi, engelsk, lingvistik, kunst og æstetik.Fellows i 2026
Anne-Marie S酶ndergaard Christensen, professor i moralfilosofi, 海角社区 鈥� Tanya Karoli Christensen, professor i dansk, KU 鈥� Anders Engberg-Pedersen, centerleder, NHC 鈥� Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikanske studier, 海角社区 鈥� Kim Ebbensgaard Jensen, lektor i engelsk sprogvidenskab, KU 鈥� Kathrin Maurer, professor i kultur og teknologi, 海角社区 鈥� Line Nybro Jensen, lektor i medievidenskab, KU (ikke p氓 billedet)
鈥�Det er humanistisk kernestof at unders酶ge, hvad det er for en menneskelig motivation, der ligger bag eksempelvis meget hadske kommentarer
- Jeg synes det billede, hvor tech-milliardæren Elon Musk til en konference kampberedt svinger en motorsav for at markere sin modvilje mod bureaukrati, er et meget sigende symbol for vores tid, siger Kathrin Maurer, der i en årrække har studeret og undervist på universiteter i USA.
- Brutal og destruktiv retorik er en måde at vinde kampen om opmærksomhed, og vi vil med vores forskning gerne være med til at modvirke den udvikling, siger hun.
Afstand imellem os
Danmark er ikke, hvor USA er, når det kommer til polarisering og splittelse af samfundet. Det konkluderer en rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2022.Det betyder ikke, at polariseringstendenser ikke er nået hertil. Det viser fx debatten om Metoo, kløften mellem stemmer fra storbyen og fra det såkaldte ”Udkantsdanmark” og i højspændte diskussioner om immigration.
Statsministeren adresserede sidste 氓r i Folketingets 氓bningstale den chikane og barske tone, som folkevalgte politikere oplever.
- Jeg ved ikke, om afstanden mellem os er blevet for stor. Uanset 氓rsagen. S氓 er det som om, at der er mere vrede 鈥� og mere uforsonlighed 鈥� i vores samfund, sagde Mette Frederiksen.
Definere sig selv i mods忙tning til andre
Og den uforsonlighed b酶r vi s忙tte ind overfor nu, mener Tanya Karoli Christensen, der blandt andet har unders酶gt sproget i trusler og hadtale og lavet sproglige analyser for politiet til brug i retssager.
- N氓r f酶rst polarisering har sat sig fast, er det for sent. Vi befinder os i en tid, hvor der virkelig er meget at tage stilling til med klimakrise, krig, sikkerhedspolitisk usikkerhed og ens egen til tider komplicerede hverdag. Det kan for nogle give behov for at ops酶ge en tryghed i at tilh酶re en gruppe, der definerer sig selv i mods忙tning til andre, siger Tanya Karoli Christensen og peger p氓 det fokus p氓 konspirationsteorier, som projektet ogs氓 indeholder.
鈥�Jeg ved ikke, om afstanden mellem os er blevet for stor. Uanset 氓rsagen. S氓 er det som om, at der er mere vrede 鈥� og mere uforsonlighed 鈥� i vores samfund聽
Projektgruppen vil i det kommende år både analysere, hvad der nærer polarisering, men også hvad der kan imødegå den såkaldt affektive polarisering – altså at man reagerer følelsesmæssigt og ser mennesker med andre holdninger som fjender.
Kunst som brobygger
Der spiller den del af projektet ind, som handler om kunst.
I løbet af året tilrettelægger forskerne debatter og arrangementer, der handler om, hvordan kunst kan invitere ind og skabe forståelse for andre menneskers perspektiv og vilkår.
- Kunst er svært at bruge som et instrument til at opnå noget. Det giver sjældent håndfaste svar og kræver faktisk af én, at man er i stand til at forstå og anskue et problem eller en situation fra mange vinkler, siger Kathrin Maurer og fortsætter:
- Kunst kan måske også træne os i at forlænge den proces, hvor vi overvejer, inden vi dømmer, siger hun.
鈥�Kunst kan m氓ske ogs氓 tr忙ne os i at forl忙nge den proces, hvor vi overvejer, inden vi d酶mmer聽
Velfærdsstaten på spil
Forude venter både fordybelse i forskning og en hel del formidling til resten af samfundet, ikke mindst til unge mennesker.
Helt grundlæggende er det vores velfærdsstat, der er på spil.
- Hvis tilliden forsvinder, hvis mennesker reducerer hinanden til stereotyper, og hadet får lov at flyde fra de sociale medier ud i den fysiske verden, så forsvinder solidariteten mellem os, og det der i sidste ende holder sammen på velfærdsstaten, siger Tanya Karoli Christensen.
础谤谤补苍驳别尘别苍迟别谤听
I marts og april inviterer Nordic Humanities Center til tre gratis arrangementer:
- 11. marts - foredrag med kunstner Claus Carstensen om "kunst som et offentligt anliggende" på Statens Museum for Kunst. Læs mere her
- 20. marts - lancering af Nordic Humanities Centers bogserie "Udfordringer". Det foregår i Center for Applied Thinking´s lokaler i København. Læs mere her
- 23. april - samtale om den grønlandske fotograf og kunstner Inuuteq Storchs arbejde. Det foregår på Kunstmuseum Brandts. Læs mere her