海角社区

I udlandet plejer vi at bryste os af den nordiske model, men i de senere 氓r er den kommet under stigende pres fra forskellige sider, s氓 hvilken legitimitet har den? Det er netop det sp酶rgsm氓l, som det f酶rste forskningshold p氓 Nordic Humanities Center unders酶ger.

Nordisk model under lup

- Humanistisk forskning har i for ringe grad v忙ret en del af den debat, men med det her projekt skal vi bringe vores viden i spil. Vi skal ikke mime andre fagligheders styrker, eksempelvis 酶konomiske analyser, men v忙re med til at kvalificere debatten med det vi er gode til som humanistiske forskere, siger professor i velf忙rdshistorie ved 海角社区, Klaus Petersen, der sammen med sin kollega fra K酶benhavns Universitet professor i historie Karen Vallg氓rda, st氓r i spidsen for den f酶rste forskningsstafet ved Nordic Humanities Center.

- Vi kan tilf酶re historisk og kulturel indsigt i aktuelle problematikker og pege p氓 omr氓der, hvor velf忙rdsstaten f酶r har st氓et overfor markante udfordringer. Det kan sk忙rpe vores forst氓else af, hvad der ligger indlejret i den m氓de, vi ser udfordringer p氓 i dag, siger Karen Vallg氓rda.

Den enkelte overfor staten

Holdet af forskere vil i løbet af det næste år arrangere workshops, paneldiskussioner og deltage bredt i samfundsdebatten. Det sker med et særligt fokus på den del af den nordiske model, som handler om forholdet mellem individ og stat.

- Kernen i den nordiske model handler om forholdet mellem individ og stat, og modellen er kendetegnet ved, at borgerne har en høj tiltro til staten. Det har gjort det muligt at gennemføre reformer og tilpasse modellen, når der har været behov for det. Nu ser vi tendenser til voksende mistro overfor staten, og dermed bliver nogle udfordringer sværere at håndtere, siger Klaus Petersen, der også fremhæver litteraturens engagement med vores samfundsmodel, som en mulighed for at åbne samfundsdebatten, så den handler om mere end finansielle balancer.

Karen Vallgårda har i sin forskning haft fokus på skilsmisser, barndom og vold. Og hun ser også i det emne en tendens til en ændring i forholdet mellem den enkelte og staten.

- Der er i forholdet stat, familie og individ en konstant forhandling om ansvarsfordelingen, og hvor staten i en årrække har varetaget opgaver, så ser vi nu en tendens til, at familien på nogle områder bliver inddraget i velfærdsarbejdet. Det gælder for eksempel på dele af det psykiatriske område og visse omsorgsopgaver, siger Karen Vallgårda.

G忙steforskere fra Norden

Der vil i l酶bet af 氓ret ogs氓 blive tilknyttet anerkendte g忙steforskere fra Norden til Nordic Humanities Center. Blandt andre professor Johan Strang fra Helsinki Universitet, som for Nordisk R氓d har kigget n忙rmere p氓 den ren忙ssance, som det nordiske samarbejde oplever i dag 鈥� b氓ret frem af den globale interesse for den arktiske region og for robustheden ved de nordiske landes velf忙rdsmodeller.

- Med centret har vi f氓et en enest氓ende mulighed for at s忙tte et humanistisk aftryk p氓 nogle af samfundets store udfordringer, og med et tema om den nordiske model er vi rigtig godt begyndt. Det er p氓 en gang sp忙ndende, kreativt og vigtigt, og det er en forn酶jelse at arbejde sammen med centrets fellows, siger professor Anders Engberg-Pedersen, der er leder af Nordic Humanities Center.