H酶rte du, hvad jeg sagde? Paneldebat om at lytte til b酶rn i velf忙rdsstatens institutioner
Voksne professionelle kan have en tendens til i samtaler med b酶rn kun at h酶re det, der bekr忙fter det billede, de har i forvejen. I Barnets lov, der tr氓dte i kraft 1. januar 2024, er der s忙rligt fokus p氓, at b酶rn skal h酶res og inddrages, men hvordan h酶rer man ordentligt efter 鈥� i praksis? Det er til debat hos Nordic Humanities Center.
鈥�
鈥�- Pigen f氓r en oplevelse af, at de voksne ikke lytter. Hun har muligvis kun f氓et sagt sit 酶nske i en bis忙tning, men det er et godt eksempel p氓, at det at lytte grundigt efter og f氓 barnets perspektiv med slet ikke er ligetil, siger Sarah Alminde, der er postdoc i socialvidenskab og har forsket i b酶rneinddragelse i familieretlige sager. Eksemplet er virkeligt og stammer fra det forskningsprojekt, hun i 酶jeblikket arbejder p氓.
鈥�
Paneldebat: Hvordan lytter vi til b酶rn og unge i m酶det med velf忙rdsstaten
Tilmelding ikke n酶dvendig
Ikke i m氓l endnu
Sarah Alminde deltager i den paneldebat, som Nordic Humanities Center er v忙rt for den 3. september i samarbejde med organisationen Red Barnet. Historieprofessor Karen Vallg氓rda, der blandt andet har specialiseret sig i f酶lelses- og barndomshistorie, er moderator for arrangementet.
Karen Vallg氓rda udgav desuden i 2021 bogen 鈥濃��, som ser p氓 skilsmisser i Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.
- Er vi med 氓rene blevet bedre til at lytte og inddrage b酶rn, n氓r det fx g忙lder 忙ndring af hverdagen i forbindelse med en skilsmisse?
- Der er n忙ppe tvivl om, at vi som samfund lytter mere til b酶rn i dag, end for fx 100 氓rs siden. B酶rn har en anden status i familie og samfund i dag. Men meget tyder p氓, at der stadig er lang vej at g氓, f酶r vi er i m氓l med reel b酶rne- og ungeinddragelse p氓 tv忙rs af velf忙rdsstaten, siger Karen Vallg氓rda.
鈥�- Meget tyder p氓, at der stadig er lang vej at g氓, f酶r vi er i m氓l med reel b酶rne- og ungeinddragelse p氓 tv忙rs af velf忙rdsstaten
Forst氓r ikke hvad de har indflydelse p氓
Og b酶rn vil faktisk gerne inddrages. I en unders酶gelse fra i 氓r foretaget af VIVE, Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velf忙rd fremg氓r det netop, at de fleste b酶rn gerne vil til b酶rnesamtaler i Familieretshusene, men det fremg氓r ogs氓, at tre ud af ti b酶rn har sv忙rt ved at forst氓, hvad de har indflydelse p氓, og hvad der bliver videregivet.
- De nordiske lande kan godt lide at bryste sig af, at vi er b酶rnevenlige. I nogle henseender er det uden tvivl rigtigt. Men den oplevelse, mange b酶rn og unge har af ikke at blive h酶rt tilstr忙kkeligt, b氓de i det familieretlige system og andre steder i velf忙rdsstaten, er et demokratisk problem. Samtidig understreger b氓de FNs b酶rnekonvention og Barnets lov, at b酶rn har ret til at blive inddraget i sager, der vedr酶rer dem selv. Jeg h氓ber og tror p氓, at udviklingen g氓r i den rigtige retning 鈥� forh氓bentlig kan debatten v忙re med til at s忙tte lys b氓de p氓 problemer og mulige l酶sninger, siger Karen Vallg氓rda.
Bakke op om aftaler
Det er cirka hvert tredje barn i Danmark, der oplever, at for忙ldrene g氓r hver til sit, og derfor mener Sarah Alminde, at vi g酶r klogt i at blive bedre til at basere beslutninger p氓, hvad b酶rnene har af oplevelser og 酶nsker for situationen.
鈥�- De har jo en s忙rlig viden om, hvad det vil sige at v忙re pr忙cis dem, s氓 man risikerer, at der bliver truffet d氓rligere beslutninger, hvis deres perspektiv ikke tages med.
- De har jo en s忙rlig viden om, hvad vil sige at v忙re pr忙cis dem, s氓 man risikerer, at der bliver truffet d氓rligere beslutninger, hvis deres perspektiv ikke tages med. Omvendt er der udsigt til, at b酶rnene gerne vil bakke op om aftaler, de har taget aktivt del i at udforme, siger hun.
Samme perspektiv g忙lder i 酶vrigt ogs氓, n氓r det handler om inddragelse af b酶rn, der af psykiske eller fysiske 氓rsager har behov for s忙rlige aftaler med eksempelvis skolen.
I paneldebatten deltager ogs氓 Caroline Helene Hermansen, formand, Danske Skoleelever, Johan Burgess, aktivist for b酶rn og unges stemmer med neurodiversitet og Annemette Krabbe, chef for Bek忙mpelse af Mistrivsel hos Red Barnet.