º£½ÇÉçÇø

Casestudie: Brobygning til foreninger og fællesskaber i Aarhus Kommune

Et studie af, hvordan brobygning understøtter borgeres overgang fra kommunale sundhedsforløb til foreninger og fællesskaber i Aarhus Kommune. (2026)

Casestudie: Brobygning i Thy Hallen i Thisted Kommune

Et studie af, hvordan fysisk samlokalisering og brobygning kan understøtte borgeres overgang fra kommunal genoptræning til deltagelse i fritidsfællesskaber. (2026)

Casestudie: Mening og Mestring i Kolding Kommune

Et casestudie af, hvordan brobygning og tværsektorielt samarbejde kan styrke mening og livsmestring blandt socialt udsatte borgere. (2026)

Case-studie: Brobygning mellem skole og foreningsliv i Slagelse Kommune

Rapporten belyser, hvordan Marievangsskolen Get2Sport styrker børns deltagelse i fritidsliv via brobygning, en datadrevet indsats og samarbejde på tværs af aktører. (2026)

Videnskabelig artikel: Sådan bygger kommuner bro til fritids- og idrætslivet

En national kortlægning af kommunernes brug af forskellige brobygningsgreb til at få flere børn og unge med i idræts- og fritidsfællesskaber. (2026)

Serie: Kommunernes mål og indsatser for at fremme bevægelse

Danmark i Bevægelse undersøger i denne serie af rapporter og notater, hvordan kommunerne arbejder med at få flere til at være mere aktive: Omsætter politikker til praksis, samarbejder på tværs og prioriterer bevægelsesfremme. (2026)

Rapport: Borgerrettet bevægelsesfremme i kommunerne

Undersøgelsen kortlægger, hvilke målgrupper kommunerne prioriterer, hvilke mål de sætter, og hvilke virkemidler de bruger i deres arbejde med bevægelsesfremme. (2026)

Casestudie: Morgen B.I.L. (Bevægelse Idræt Leg)

Vi undersøger initiativet 'Morgen B.I.L. (Bevægelse Idræt Leg)' i Frederiksberg Kommune. Det giver børn i dagtilbud en aktiv start på dagen i samarbejde med foreningslivet. (2025)

Rapport: Tværsektorielt samarbejde i kommunerne

Vi kortlægger kommunernes tværsektorielle samarbejde om bevægelse, og viser hvorfor relationer, mening og prioritering er afgørende. (2025)

Rapport: Kommunernes omsætning af politiske mål til indsatser for bevægelsesfremme

Skuffepolitik, skrivebordspolitik eller kompaspolitik? Undersøgelsen kortlægger, hvordan kommuner omsætter politiske mål for bevægelse til konkrete indsatser. (2025)

Notat: Er der mere tværsektorielt samarbejde i BDFL-kommuner?

Undersøgelsen kortlægger det interne samarbejde mellem forvaltninger i landets kommuner med fokus på de 25 kommuner, der deltog i 'Bevæg dig for livet'. (2025)

Videnskabelig artikel om fysisk aktivitet hos indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere er mindre fysisk aktive end majoriteten. Studiet viser, hvordan etnicitet og kontekst, bl.a. organiseringsform, påvirker deltagelse. (2025)

Videnskabelig artikel om sammenhængen mellem fysisk aktivitet i hjemmet, på arbejde, som transport og i fritiden

Artiklen undersøger, hvordan voksne deltager i fysisk aktivitet på tværs af hjem, arbejde, transport og fritid og hvordan mønstrene varierer afhængigt af social baggrund. (2025)

Videnskabelig artikel om, hvad der får danskere til at cykle til arbejde eller uddannelse

Artiklen kortlægger, hvilke faktorer der påvirker, om pendlere med korte eller lange afstande vælger cyklen – og hvor potentialet for mere cykling er størst. (2024)

Videnskabelig artikel om hvordan sociale miljøer og byrum påvirker fysisk aktivitet

Kortlægning af det komplekse samspil mellem sociale miljøfaktorer og muligheder for fysisk aktivitet i bymiljøet. (2024)

Videnskabelig artikel om, hvordan livsovergange påvirker vores bevægelsesvaner

Studiet viser, hvordan store forandringer i livet – som jobskifte, forældreskab eller pension – påvirker vores motivation for og deltagelse i fysisk aktivitet.

Ph.d.-afhandling om danskernes motivation for bevægelse gennem livet

Hvordan former hverdagen og livets overgange danskernes lyst til bevægelse? Et kvalitativt indblik i danskernes motivation for fysisk aktivitet. (2024)

Kortlægning: Bevægelsesaktiviteters deltagerprofil

En undersøgelse af deltagernes sociale baggrund, motiver og barrierer for at værere med i forskellige aktiviteter, samt en kortlægning af sammenfald mellem forskellige aktiviteters deltagere. (2024)

Rapport: Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd målt med aktivitetsmåler

Rapporten belyser, hvordan forskerne har anvendt aktivitetsmålere til at vurdere bevægelsesmønstre og stillesiddende adfærd hos undersøgelsens deltagere. (2024)

Videnskabelig artikel: Den omvendte ulighed i idræts- og motionsdeltagelse

Undersøgelsen viser at udvalgte sociale grupper trods lav generel fysisk aktivitet deltager mere i udvalgte bevægelses- og organisationsformer, og diskuterer årsager hertil. (2024)

Videnskabelig artikel om oplevelsen af motivation for fysisk aktivitet

Studiet viser, hvordan vores oplevelse af frihed, kompetence og fællesskab varierer alt efter, om vi bevæger os i fritiden, på arbejdet, i hjemmet eller som transport. (2024)

Rapport: Bevægelsesvaner hos personer med gigtsygdomme

Undersøgelsen giver ny viden om bevægelse hos personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose med fokus på motivation, udfordringer og muligheder for fysisk aktivitet. (2023)

Videnskabelig artikel om deltagelsesmønstre i gadeidræt

En national afdækning af, hvad der karakteriserer de unge og voksne danskere, som dyrker gadeidræt. (2023)

Videnskabelig artikel om omgivelsernes betydning for vores gåture

Studiet undersøger motiver for rekreativ gang og anvender en personcentreret, kortbaseret metode til at analysere gangadfærd og stedskvaliteter. (2023)

Videnskabelig artikel: Device-based physical activity measures for population surveillance—issues of selection bias and reactivity

Studiet undersøger, om der opstår skævheder i udvælgelsen af deltagere, og om folk ændrer deres adfærd (Hawthorne-effekten), når deres fysiske aktivitet måles med accelerometre. (2023)

Rapport: Hvordan fremmer vi voksnes fysiske bevægelse? Anbefalinger fra Danmark i Bevægelse

Publikationen fremlægger en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme voksne danskeres fysiske bevægelse - baseret på analyserne i Danmark i Bevægelse. (2023)

Videnskabelig artikel: Hvad Covid-19 lærte os om voksnes idrætsdeltagelse

Undersøgelsen viser, hvordan Covid-19-nedlukningen påvirkede voksnes fysiske aktivitet – og hvorfor nogle blev mindre aktive, mens andre blev mere. (2022)

Præsentationer fra konferencen 'Sådan skaber vi et Danmark i bevægelse'

10. november 2022 holdt Danmark i Bevægelse en konference om hovedresultaterne. Se præsentationer om mangfoldighed og ulighed i bevægelsesvaner og om motiver, barrierer og muligheder for bevægelse. (2022)

Videnskabelig artikel om motiver og barrierer for fysisk aktivitet i forskellige bebyggede områder

Hvad virker i bymiljøer? Undersøgelse peger på, at målrettede tiltag i gåzoner, cykelstier, parker og sportstilbud gør en forskel. (2022)

Rapport: Cykling i Danmark

Rapporten undersøger cykling som en regelmæssig bevægelsesvane, brugt til både transport og fritid – fx at cykle til og fra arbejde i hverdagen. (2022)

Rapport: Bevægelse og selvvurderet helbred

Analysen ser på sammenhængen mellem bevægelse i hverdagen og selvvurderet fysisk og mentalt helbred. Fokus er også på antal aktiviteter i fritiden. (2022)

Rapport: Unge, uddannelse og bevægelsesvaner

Rapporten belyser bevægelsesniveauet blandt 15-19-årige på ungdomsuddannelser, deres fritidsaktiviteter, motivation og barrierer for fysisk aktivitet. (2022)

Rapport: Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger

Rapporten undersøger indvandrere og efterkommeres deltagelse i bevægelse, hvilke faktorer der påvirker det, samt forskelle på tværs af køn, alder og uddannelse. (2022)

Rapport: Grønland i Bevægelse

Hverdagsfortællinger om bevægelsesvaner og motiver og barrierer for fysisk bevægelse i Grønland. (2022)

98 kommunerapporter og 98 faktahæfter om bevægelsesvaner i kommunerne

De væsentligste fakta om bevægelsesvanerne i hver enkelt kommune er her samlet i 98 kommunerapporter og 98 korte faktahæfter. (2021)

Notat: Kommunale forskelle på danskernes bevægelsesvaner – årsager og forklaringer

Der er store forskelle mellem kommunerne på borgernes bevægelsesvaner i fritiden. Alder, beskæftigelse og uddannelse spiller ind. (2021)

Notat: Coronas påvirkning på det fysiske aktivitetsniveau

Covid-19 påvirkede danskernes bevægelse. Nogle blev mere aktive, andre mindre – især i organiseret idræt faldt det fysiske aktivitetsniveau. (2021)

Notat: Danskernes gåvaner - i fritiden og under transport

Notatet viser, hvor ofte og hvorfor danskerne går ture. Næsten alle går, enten som transport eller fritid, men tempo, motiver og social baggrund varierer. (2021)

Rapport: Arbejdspladserne i bevægelse

Rapporten viser, hvordan firmaidræt og kollegamotion påvirker sundhed og velvære, med forskelle på tværs af alder, køn, uddannelse og joblivets rolle. (2021)

Videnskabelig artikel om motiver og barrierer for fysisk aktivitet blandt forskellige befolkningsgrupper

Motiver og barrierer for fysisk aktivitet varierer med social baggrund – ny analyse peger på vigtige indsigter til målrettet sundhedsfremme. (2021)

Rapport: Bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse

Selv om mange personer med funktionsnedsættelser møder forskellige udfordringer, er de fysisk aktive på forskellig vis, viser denne undersøgelse. (2021)

Rapport: Danskernes bevægelsesvaner og motiver for bevægelse

Ny rapport viser, at næsten alle danskere bevæger sig – men aktivitetsniveau og motivation varierer på tværs af alder, køn og social baggrund. (2021)

Litteraturstudiet i 'Danmark i Bevægelse' - Motivation, muligheder og social baggrund

Studiet udforsker, hvorfor og hvordan danskerne bevæger sig – motivation, muligheder og social baggrund kortlægges i en rapport og en tabelrapport. (2020)

Rapport: Det kvalitative forstudie i ’Danmark i Bevægelse’ Motivation og muligheder

Et kvalitativt forstudie om voksnes bevægelsesvaner, med fokus på motiver, barrierer og sociale faktorer i ’Danmark i Bevægelse’. (2020)