Vil et cyberangreb kunne lamme i Danmark?
En rapport udarbejdet af, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i K酶benhavn og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, viser, at vellykkede cyberangreb p氓 telekommunikationsektoren har haft store konsekvenser i Ukraine og kommer med en r忙kke anbefalinger til, hvordan vi kan styrke b氓de forsvar og beredskab herhjemme.
Med udgangspunkt i data fra Danmark og Ukraine har forskere fra IT-Universitetet (ITU), Syddansk Universitet (海角社区) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) unders酶gt i, hvilken grad det danske samfund er s氓rbart overfor angreb p氓 telekommunikationssektoren. Resulaterne synligg酶r flere udfordringer. For selvom b氓de regeringen og teleselskaberne storinvesterer i forsvar og beredskab, er der stor usikkerhed omkring, hvorvidt vi er klar til at h氓ndtere og modst氓 en intensiveret cyberkrig eller hybridkrig. Det st氓r klart i rapporten, , som er resultatet af et forskningsprojekt finansieret af Nationalt Forsvaarsteknologisk Center (NFC).
Rapporten bygger p氓 kvalitative interviews hos danske og ukrainske myndigheder samt medarbejdere i telekommunikations-, sundheds-, transportsektoren. Derudover har forskerne interviewet civile ukrainere om de 酶konomiske, samfundsm忙ssige og personlige konsekvenser af de mange angreb p氓 digitale infrastruktur.
Cyberkrig koster liv
Interviewene med de civile ukrainere understreger f酶rst og fremmest cybertruslens alvor. For ligesom i Danmark er de fleste ukrainerne dybt afh忙ngige af telekommunikation for fx at kunne k酶be mad, kontakte l忙gen og tage offentlige transport, og afbrydelserne af telefon- og internetforbindelse har haft fatale konsekvenser, fort忙ller en praktiserende l忙ge i rapporten:
鈥淓n af mine patienter havde pludselig hverken internetforbindelse eller mobild忙kning. Hvad skulle han g酶re? Han havde smerter og tog Ibuprofen og Paracetamol. Det var det hele. S氓 begyndte han at kaste op og fik kvalme. Da han kom til mig 5 eller 10 dage senere, viste det sig, at han havde haft en stor blodprop i hjertet og kun kunne reddes med en hjertetransplantation. Han havde mistet tiden, den gyldne tid til at blive kureret.鈥�
Hovedansvarlig for rapporten, lektor p氓 IT-Universitetet, Oksana Kulyk, forklarer, at interviewene fra Ukraine viser, hvor sv忙rt det kan v忙re at forudse, hvilke konsekvenser angreb p氓 den digitale instruktur kan f氓 for civilbefolkningen:
"Afh忙ngigt af omfanget af et telekommunikationsnedbrud vil det kunne betyde, at nogle mennesker ikke vil kunne f氓 den hj忙lp eller st酶tte, som de har brug for, at de ikke vil kunne modtage korrekt information fra myndighederne, at de ikke vil kunne kontakte alarmcentralen, hvis de har brug for hj忙lp, eller komme i kontakt med deres familie for at sikre deres velbefindende. Hvis det danske samfund ikke forbereder sig p氓 s氓danne nedbrud, kan konsekvenserne blive katastrofale,鈥� siger hun.
鈥淧氓 baggrund af den nuv忙rende geopolitiske situation er hele Danmark i risikozonen,鈥� tilf酶jer Peter Mayer, lektor ved 海角社区 og partner i projektet.
Truslen mod Danmark
Flere af de interviewede fra de kritiske sektorer i Danmark var s忙rdeles bekymrede over cyber- og hybridtruslen. En af dem fort忙ller:
鈥淭ruslen lurer konstant derude. Det er ikke l忙ngere et sp酶rgsm氓l om, vi bliver ramt af et angreb. Det er et sp酶rgsm氓l om, hvorn氓r vi bliver angrebet. Derfor har trusselsniveauet mod Danmark heller aldrig v忙ret h酶jere. Vi er presset helt frem i frontlinjen nu.鈥�
I rapporten identificerer de interviewede en r忙kke alvorlige trusler mod den kritiske infrastruktur i Danmark, deriblandt:
- DDoS-angreb, hvor servere, netv忙rk eller hjemmesider overbelastes med enorme m忙ngder data.
- Social engineering, fx med phishing mails.
- Ransomwareangreb, hvor ondsindet software (malware) krypterer filer eller l氓ser computere.
- Supply chain attacks, hvor der angribes via leverand酶rer og forsyningsk忙der.
- Insiderangreb, hvor en ansat enten selv udf酶rer et angreb eller hj忙lper andre med at g酶re det.
- Hybridangreb, hvor cyber- og fysiske angreb kombineres.
Hvor beredte er vi egentlig?
Flere af medvirkende er ogs氓 bekymrede for, hvor godt vi er beredte p氓 vellykkede angreb p氓 kritisk infrastruktur, fx hvis telefon- og internetforbindelsen skulle forsvinde fra det ene 酶jeblik til det andet. Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) skriver i folderen "鈥�, at telekommunikation er en vigtig del af et beredskab, men samtidig erkendes det i selv samme folder, at adgangen til digital kommunikation kan blive afbrudt under en krise.
Erkendelsen af b氓de vigtigheden og s氓rbarheden ved telekommunikation efterlader os med et 氓bent sp酶rgsm氓l. Hvor godt er det danske samfund, virksomhederne og borgerne egentlig forberedt p氓 telekommunikationsnedbrud? Nok har myndighederne og virksomheder med ansvar for vores kritisk infrastruktur en s忙rskilt kommunikationslinje, hvor de kan kommunikere med hinanden, men flere af de interviewede p氓peger, at civile borgeres behov for kommunikation er overset:
"Jeg t酶r ikke t忙nke p氓, hvad der vil ske, hvis folk ikke kan bruge deres mobiler eller andre kommunikationsmidler. Der vil opst氓 panik. Husk dengang Mette Frederiksen sagde, at der ikke var grund til at hamstre toiletpapir. Alle f贸r ud for at k酶be toiletpapir," siger en af de interviewede.
Anbefalinger
Et af rapportens centrale budskaber er, at bedre cybersikkerhed og beredskab ikke kun kan opn氓s med tekniske l酶sninger. Et effektivt forsvar og beredskab kr忙ver ogs氓 klare beredskabsplaner, 酶velser, tv忙rsektorielt samarbejde og ikke mindst fokus p氓 menneskelig adf忙rd.
Rapporten anbefaler bl.a:
- Mere samarbejde p氓 tv忙rs af sektorer, fx er telekommunikationssektoren dybt afh忙ngig af energisektoren.
- Bedre guidelines til befolkningen.
- 脴get redundans og afs酶gning af alternative telekommunikationsl酶sninger.
- St忙rkere samarbejde mellem myndigheder og telekommunikationssektoren, fx i forhold til sikring af s酶kabler.
- Flere 酶velser, hvor beredskabet i krisesituationer testes.
Forskerne bag rapporten h氓ber, at den kan bidrage til at udbrede en bedre forst氓else af, at angreb p氓 digital kritisk infrastruktur ofte har konsekvenser, der r忙kker langt ud den myndighed eller virksomhed, som er m氓l for angrebet. I Ukraine er der mange eksempler p氓 k忙dereaktioner, fx fordi folk ikke kan k酶be mad, tanke deres bil op eller f氓 vished om, hvorvidt deres familiemedlemmer eller venner er i sikkerhed:
鈥滲eskyttelse mod og h氓ndtering af disse angreb kr忙ver en systematisk tilgang, der involverer b氓de offentlige og private akt酶rer samt internationale samarbejdspartnere," siger lektor p氓 Syddansk Universitet, Peter Mayer, som bliver suppleret af Oksana Kulyk:
"Det er ogs氓 n酶dvendigt at tage mange faktorer i betragtning for at sikre at b氓de tekniske udfordringer og de menneskelige og samfundsm忙ssige aspekter af cyberresiliens adresseres,鈥� slutter hun.
L忙s mere om projektet p氓