海角社区

M氓ske har du v忙ret i n忙rheden af den uden at vide det. De f忙rreste af os ved nemlig, at der overhovedet kan leve gopler i ferskvand, og n氓r vi s氓 ogs氓 fort忙ller, at den sj忙ldent bliver mere end to mm stor 鈥� ja, s氓 er chancen for at blive opdaget nok temmelig lille.

Men Craspedacusta sowerbyi, som den lille ferskvandsgople hedder, findes. Den stammer formentlig fra Yangtzefloden i Kina, og i takt med klimaforandringerne har den nu invasivt bredt sig til seks kontinenter 鈥� kun i Antarktis er den endnu ikke blevet spottet. I Danmark er den med sikkerhed set i Lyngby S酶, men om den findes i andre s酶er og i hvor store tal, er iflg. biolog og gopleekspert Jamileh Javidpour fra Biologisk Institut uvist.

- Jeg t酶r dog godt konkludere, at den endnu ikke findes i store antal i danske s酶er, for s氓 ville vi have set flere af dem i vores vandpr酶ver. Det er et godt tegn, for det giver os en realistisk mulighed at komme dem til livs i Danmark, inden de bliver for mange, og det dermed bliver for sent at g酶re noget, siger hun.

Formerer sig, n氓r s酶vandet bliver varmere end 20 grader 

Problemet med de tilsyneladende uskyldigt udseende mini-gopler er, at de 忙der fiske忙g og samme f酶de som s酶ernes fiskeyngel. Dermed bliver de en konkurrent, som kan true eller helt eliminere en s酶s fiskebestand.

- I Tyskland er de nu s氓 udbredt, at det ikke er realistisk at komme af med dem. N氓r s酶vandet bliver mere end 20 grader varmt, kan de formere sig og overleve 鈥� de kan med andre ord etablere sig som bestand. Og vi ved, at somrene bliver l忙ngere og varmere i Danmark, s氓 vi m氓 forvente, at de kommer til at etablere sig i Danmark ogs氓, siger Jamileh Javidpour.

Hun foresl氓r derfor at komme i gang med at tage vandpr酶ver fra repr忙sentative s酶er. Hvis der viser sig ferskvandsgopler i dem, g忙lder det om at indsamle dem i polyp-stadiet, mener hun.

S氓dan spredes de fra s酶 til s酶 

Ferskvandsgoplerne formerer sig ved, at to k酶nsmodne goplers 忙g danner en larve, som udvikler sig til en polyp, som f忙stner sig til noget 鈥� det kan v忙re et stykke plastik, en sten eller alger, der flyder rundt. Ved knopskydning dannes herfra nye gopler.

- Jeg kan ikke garantere, at vi kan f氓 fjernet dem alle p氓 den m氓de, men det ville v忙re den mest effektive tilgang; at fjerne de fastsiddende polypper, siger Jamileh Javidpour.

De sm氓 ferskvandsgopler kan sprede sig til fra s酶 til s酶 p氓 forskellige m氓der: M氓ske de sidder fast p氓 en kano, som flyttes fra en s酶 til en anden. M氓ske de sidder fast p氓 fisk eller vandplanter, som s忙ttes ud i en s酶, eller m氓ske de sidder fast p氓 en fugl, som tager ophold i s酶en.

Vi har ikke samme fokus i Danmark

For Jamileh Javidpour er det problematisk, at vi i Danmark ikke rigtigt kender den lille, invasive ferskvandsgople. Vi er i det hele taget for uvidende om, hvor problematiske invasive arter er, mener hun:

- Vi har ikke samme fokus på invasive arter som andre lande. Dræbergoplen er fx også kommet til danske farvande, men vi gør ikke noget for at slippe af med den. Det øger risikoen for, at danske farvande bliver ”jellyficeret” – altså at der kommer så mange gopler, at fiskerne ikke får andet end gopler i nettet, fordi fiskene udkonkurreres af enorme goplebestande. Vi har brug for et overvågningssystem i Danmark, siger hun og henviser til Canada og Hawaii, som hun mener, er langt mere aktiv i bekæmpelsen af invasive arter, bl.a. ved at engagere befolkningen:

- Et eksempel: I Canada skal bådejere rengøre deres både, hvis båden skal flyttes fra et vandområde til et andet. Det gør man ikke i Danmark. Vi har slet ikke den tankegang, siger hun.

Stort set ingen i Europa kender ferskvandsgoplen

At kun få mennesker i Europa kender til ferskvandsgoplen har hun og en række kolleger fra europæiske forskningsinstitutioner dokumenteret i et videnskabeligt studie, der er publiceret i

I studiet sendte forskerne spørgeskemaer ud i deres netværk i 17 europæiske lande. 1.388 besvarelser kom i hus, og de afslørede bl.a., at kun 10 pct. de adspurgte – altså forskerkolleger og andre, der forventedes at have større kendskab til akvatiske miljøer end gennemsnits-europæeren – kunne identificere ferskvandsgoplen korrekt, dvs. med den latinske navn C. sowerbii.

Respondenterne blev også spurgt, hvor de havde set den i studiet afbillede gople, og her svarede 49 pct. af dem, der mente at have set den i naturen, at de havde set den i havvand til trods for, at C. sowerbii kun lever i ferskvand.

- Til trods for, at C. sowerbii er udbredt på seks kontinenter, er den så godt som ukendt af den brede befolkning i Europa. Det er problematisk, at vi har så ringe kendskab til de mindre karismatiske invasive arter, for de udgør en betragtelig andel af de invasive arter, siger Jamileh Javidpour.

Andre invasive arter, som iflg. Javidpour på denne måde går under radaren, er f.eks. krebsdyret Hemimysis anomala, vandloppen Bythotrephes longimanus og sneglen Pomacea canaliculata.